
Af Susanne Lautrop
Lagt på bloggen af Brian Krøyer
Fejø er blevet den lykkeligt udvalgte til at blive én af de tre danske småøer, der skal udarbejde en energiplan for egen ø, i frugtbart samarbejde med tre irske småøer. Småøernes Aktionsgruppe har valgt Tunø, Anholt og Fejø ud blandt seks ansøgninger om at blive danske energiplanøer. På Fejø har vi dannet en gruppe med i alt ni medlemmer – hvoraf de seks:
John Larsen
Jan Kofod Larsen
Brian Krøyer
René Grankvist
Jørgen Elektiker Andersen
Susanne Lautrop
udgør arbejdsgruppen,
mens
Kasper Tøgern
Kirsten Sydendal
Peter Andersson
udgør en støttende, backing group.
Formålet med arbejdet bliver dels at kortlægge det nuværende energiforbrug og mønstret for energiforbrug på Fejø, dels på den baggrund at udarbejde en kvalificeret plan for hvordan Fejø kan forsynes med vedvarende CO2-fri energi – og gerne blive selvforsynende. Projektet kommer til at løbe over en tre årig periode.
Energiforsyning handler jo både om måden vi producerer energien på, og måden vi bruger den. Derfor vil en stor del af opmærksomheden ligge på energibesparelser. Vi håber undervejs i forløbet at kunne tilbyde termografiske målinger af bygningerne på Fejø med forslag om isolering og forbedringsforslag, så opvarmningen bliver billigere, og elforbruget mindre.
Vi kommer til at samarbejde med tre irske småøer på Irlands vestkyst.De er spændende og har tilsyneladende mange sammmenfaldende interesser med os på Fejø. Læs om øerne på nedstående links.
Clare Island (136 indbyggere): http://www.oileain.ie/docs/Clare%20Island.pdf
Árainn Mhór (520 indbyggere): http://www.oileain.ie/docs/%C1rainn%20Mh%F3r%20En.pdf
Bere Island (187 indbyggere): http://www.oileain.ie/docs/Bere%20Island.pdf
Energiplan Gruppens arbejde starter med et besøg på Samsø i oktober, hvor vi kan hente erfaringer, råd og inspiration fra Samsøs snart 15 årige arbejde med at blive til den vedvarende og til dels selvforsynende energi ø, de i praksis er i dag.
Undervejs i processen inviterer vi til mindst to borgermøder på Fejø, hvor vi informerer om arbejdet – og håber at få et engageret lokalt medspil.
I arbejdsgruppen glæder vi os rigtig meget til arbejdet – og håber I på Fejø vil følge og bakke os op – og komme med input.

Nedennævnte er en kort vejledning for den assistance personer kan yde som hjælp til piloten, når akutlægehelikopteren har en mission på øerne.
Akutlægehelikopteren må lande, hvor piloten skønner det forsvarlig, - i henhold til de nationale og internationale regler for lægehelikopterflyvning. Dette betyder i praksis, at helikopteren normalt lander indenfor ca 100 meter fra opgavestedet.
Helikopteren skal helst have et landingsområde på 50 x 50 meter helt fri for hindringer. Men den kan "nøjes" med ned til 20 x 20 meter. Der må ikke ligge løse genstande på landingsområdet som kan hvirvles op i helikopterens rotorblade.
Helikopterens understel er ”ski” og kan derfor lande på enhvert plant område, - dvs græs, asfalt, grus og lignende. Piloten vurderer oftest fra luften en kombination af frihed ift. hindringer og selve landingsområdets beskaffenhed.
Det er optimalt, hvis man ved opringning til 112 også angiver, at personer vil modtage helikopteren. Piloten sætter stor pris på, at een person markérer et landingsområde tæt på uheldsstedet.
Markéring foregår ved, at een person står sig i kanten af landingsområdet med vinden i ryggen og vinker med noget farvet stof til helikopteren ved indflyvning.
Markéring kan også foregå ved, at een person står i kanten af landingsområdet med vinden i ryggen og danner et Y med armene over hovedet. Såfremt piloten finder pladsen egnet, vil landingen finde sted umiddelbart foran nævnte person.
Piloten kan til enhver tid vælge et andet landingsområde end det udpegede, hvis han skønner det nødvendigt. Men udpegningen giver piloten bedre mulighed for at vælge det bedste landingsområde.
Man må IKKE nærme sig helikopteren førend rotorbladene holder stille, - eller der gives tegn fra helikopterbesætningen. Jetturbinemotorerne lukkes altid ned efter landing. Det tager derfor ca. 2 minutter, før rotorbladene holder stille.
Læs mere om akutlægehelikopteren på hjemmesiden www.luftambulance.dk
vejledningen er udformet af Erik Dalhoff, Askø Strandvig, i samråd med luftambulancechef Leif Jørn Wiuff / sommeren 2010.
Sammenslutningen af Danske Småøer
Omø, den 28. juni 2010
Forhøjelse af billetpriserne på færgeruterne til Fejø, Femø og Askø forringer øernes vilkår.
Lolland Kommune har besluttet pr. 1.7 2010 at hæve billetpriserne med 25 % på færgeruterne til Fejø, Femø og Askø.
Dermed kommer øboerne til at betale en stor pris for Lollands kommunes dårlige økonomiske situation og skattestoppet, som ellers gælder i hele Danmark, gælder pludselig ikke, når det drejer sig om transporten til de 3 øer.
Der er ingen tvivl om, at de tre øer bliver hårdt ramt. Det gælder øernes erhvervsliv - både de, der producerer varer, som skal sælges på fastlandet og som jo i forvejen har ekstra omkostninger til fragt, og det turisterhverv, som lever af, at der kommer turister med færgen
Det har vist sig fra andre små-ø-færger, der har gennemført lignende prisstigninger, at det medfører fald i både endagsturisterne og fritidshusejernes besøg.
De tre øer og deres færger tiltrækker hvert år mange turister til området - og på den måde er det jo ikke bare turisterhvervet på øerne, der går glip af indtægter, men også andre dele af Lollands Kommune.
Et andet erhverv det går hårdt ud over, er ø-købmændene. Ø-købmændene lider i forvejen under, at alle varer skal pålignes den fragt, som købmanden må betale for at få varer til øen, dette beløb skal nu hæves med 25 % - det gør det bestemt ikke lettere at drive købmandsforretning på en lille ø.
Der ud over rammes både nuværende og kommende øboere med stigende transportomkostninger. Det er selvfølgelig rigtigt, at øboere samt deres cykler rejser gratis, og at Færgeselskaberne kompenseres herfor af staten. Men når man bor på øer som Fejø, Femø og Askø, er man ofte afhængig af en bil, og derfor bliver det også på den måde en ekstra beskatning af øboerne.
En stigning på taksterne på 25 % betyder, at det bliver svært for Fejø, Femø og Askø at overleve som bæredygtige helårssamfund, og at den udvikling og bosætning, som øboerne knokler for at skabe og som jo også er til gavn for Lollands Kommune i form af øgede skatteindtægter - bliver i bedste fald sat på stand by - og i værste fald betyder det fraflytning, lukning af erhverv og dermed mistede skatteindtægter for Lollands Kommune.
Dorthe Winther
Formand
Sammenslutningen af Danske Småøer
Husmandsstræde 4, Omø
4230 Skælskør
tlf. 58 19 91 80/ 61 70 52 49
Mail: dw@danske-smaaoer.dk Lagt på bloggen af John larsen
Sendt Til Statsforvaltningen, Sjælland idag 5.7.2010:
Klage over Lolland Kommunes forskelsbehandling af folk, bosat på Askø, Fejø og Femø.
På byrådsmødet i Lolland Kommune 24.6.2010 vedtog et enigt byråd at forhøje færgetaksterne til Askø, Fejø og Femø med 25% gældende fra 1.7.2010. Forinden havde økontaktudvalget udtalt sig imod stigningen, og udtalelser fra borgerne fra de 3 øer var ligeledes gået imod.
Borgmesteren lagde på byrådsmødet vægt på, at byrådet ikke syntes, det var morsomt med de besparelser, der nu blev trukket ned over kommunen ovenfra. Han sagde også, at kommunen i mange år har søgt at få
færgefarten lagt over til staten.
Til spørgetiden i slutningen af mødet havde 2 Fejøboere stillet spørgsmål i forbindelse med prisstigningen. Bl.a. blev byrådet spurgt, om man nu kunne forvente, at der ville blive indført bompenge på andre af kommunens samfærdselsmidler, f.eks. ved adgang til og fra Maribo.
Svaret var nej, kommunen har ikke planer om en sådan brugerbetaling. I svarene blev der også givet udtryk for, at færgetaksterne ikke betød konkurrenceforvridning for de erhvervsdrivende på de små øer. Selv det, at en Fejøborger må betale for at bruge sin bil for at komme til spørgetiden i byrådet blev fundet naturligt, og sammenlignet med, at det koster at tage med en bus på Lolland.
Vi har på de små øer hele tiden måttet betale for at få vore biler eller håndværkere og gæster med færgerne, men 25% stigningen er så voldsom, at vi finder grund til at klage.
Undertegnede klager derfor over Lolland kommunes forskelsbehandling af befolkningen på Askø, Fejø og Femø, idet vi finder, at behandlingen bryder med 3 anerkendte principper i den offentlige forvaltning:
- lighed for loven
- teknologi-neutralitet
- undgå konkurrenceforvridning
Lighed for loven
Her tænkes på den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning, at lige forhold skal behandles lige for loven. Københavns kommune har formuleret dette værdigrundlag: "... skal møde brugeren med respekt,
ligeværdighed, dialog og tillid." Det har ikke været muligt på nettet at finde Lolland Kommunes værdigrundlag. Måske er det ikke formuleret.
Byrådsmødet den 24.6.2010 viser, at byrådet bevidst forskelsbehandler borgere på de 3 små øer m.h.t. retten til gratis transport på kommunens samfærdselsmidler (veje, broer, færger o.s.v.). Hvis man bor på Lolland
kan man køre gratis til og fra sit hus, men dette gælder ikke mellem øerne og Lolland. Der er altså ikke lighed for loven.
Teknologi-neutralitet
Dette begreb er et princip, som er forankret i de nuværende EU-rammebestemmelser. Det finder udstrakt anvendelse inden for f.eks. telekommunikation. I denne forbindelse kan vi konstatere, at mens de fleste broer er gratis at benytte, skal man betale for at benytte færger til de små øer i Danmark. Beslutningen om denne
forskelsbehandling af den offentlige benyttelse af to forskellige teknologier til løsning af det samme transportproblem er nok ikke taget i Lolland kommune, så måske bør klagen sendes videre i systemet.
Undgå konkurrenceforvridning
Konkurrencestyrelsen har behandlet en række sager, hvor det offentlige har begunstiget visse erhvervsdrivende fremfor nogle andre, og fundet anledning til påtale. I dette tilfælde drejer det sig om, at erhvervsdrivende på Askø, Fejø og Femø direkte eller indirekte skal betale for færgetransport af varer, maskiner, medarbejdere, håndværkerhjælp m.v., mens erhvervsdrivende på Lolland får gratis transport over landevejen.
Løsningen på disse problemer ligger måske ikke alene i Lolland kommunes regi. Vi kan imidlertid konstatere, at Lolland kommune diskriminerer nogle af sine borgere ud fra et geografisk kriterie, og vi søger at denne forskelsbehandling ophører ved at det offentlige system retter denne systemfejl.
Bilag til orientering: Brev ang. prisstigningerne fra formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer.
Med venlig hilsen
Underskrevet af følgende medlemmer af Ø-kontaktudvalget i Lolland kommune:
Henriette Spandet Jensen, Dybvigvej 51, 4944 Fejø
Jørgen Gosmer, Østerhovedvej 22, Askø, 4930 Maribo
Anni Sørensen, Konemadevej 15, Askø, 4930 Maribo
Marianne Engelhardt, Tækkemandsstræde 1, Femø, 4930 Maribo
Arne Andersen, Askhavnsvej 77, Femø, 4930 Maribo
(enkelte økontaktudvalgsmedlemmer var på ferie)
John Larsen, Brigetvej 6, 4944 Fejø, Formand for Økontaktudvalget
Økologiske og konventionelle landmænd, organisationer og virksomheder går sammen i kampagne for at holde danske marker fri for gensplejsede afgrøder. Konventionelle landmænd opfordres til at registrere deres marker som GMO-fri på www.gmofri.dk.
(Her er URL´en, hvsi linket ikke skulle virke: http://www.gmofri.dk/gmo-fri-markdrift/gensplejsning-og-gmo.aspx)
Prøv at se på kortet, på Fejø er der ikke mindre end 9 bedrifter, der indtil nu er GMO-fri!!
(Delvis sakset fra Økologisk Landsforenings Nyhedsbrev fra 30. juni 2010 og lagt på bloggen af Anne Moloney).
KLODS HANS KARAVANEN
Et inspirationstogt for at finde og fortælle videre om mangfoldige perspektivrige bud på en mere frodig og fredelig fremtid.
En vandring ad glemte stier gennem underskoven i samfundets periferi.
Et fællesskab, der vokser frem af oplevelser, samtaler og fælles gøremål.
Klods Hans kommer til Fejø den 23. juli og bliver her til den 29. juli. Fejø har mange relevante bud for dén, der er interesseret i økologi og bæredygtig fremtid. Desuden skal karavanefolket besøge udvalgte steder på Lolland.
Karavanen bliver i år en stjernekaravane, der har fast holdeplads på Fejø Retreat, hvorfra man drager ud for at finde det, som man kan fortælle videre.
Se mere på Klods Hans Karavanens hjemmeside: http://www.klodshanskaravanen.dk/
Lagt på bloggen af Anne Moloney
Natur og tryghed får tusinder til Udkantsdanmark
Ny rapport fortæller, hvorfor byboer hvert år flytter på landet.
Vil Danmarks udkantsområder gerne have flere tilflyttere, så går det ikke at lukke busruter, folkeskoler og lægeklinikker i de små samfund. Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut, der sætter ord på, hvorfor cirka 5.500 danskere hvert år vælger at flytte fra de større byer til én af landets 16 udkantskommuner.
Sammen med naturværdier er trygge og overskuelige rammer i mindre samfund øverst på listen over begrundelser for at flytte ud. Det skriver JydskeVestkysten.
"Selv om man sjældent hører om det i medierne, så er der faktisk en hel del mennesker, der hvert år flytter ud på landet. Det er især børnefamilier og ældre par," siger medforfatter til rapporten, Helle Nørgaard, der har sendt spørgeskemaer ud til cirka tusind tilflyttere.
Luk ikke skoler
Rapporten skal munde ud i en række anbefalinger om bedre bosætning i landets udkantskommuner. Hvis kommunerne vil øge bosætningen, nytter det ikke at rive tæppet væk under de værdier, som tilflytterne søger, mener Helle Nørgaard. Lukning af små skoler - som lige nu er på tapetet i mange kommuner - og indførelse af større afstande til sygehuse og læge vil forringe bosætningen, påpeger undersøgelsen.
"Kommunerne er nødt til at lave en sammenhængende bosætningspolitik. Det nytter ikke at lukke skoler, og så tænke bosætning bagefter," siger Helle Nørgaard.
Borgmester enig
Borgmester i Tønder Kommuner, Laurids Rudebeck (V), er enig i, at bl.a. skolelukninger er med til at forringe bosætningen på landet.
"Selvfølgelig skal der være sammenhæng i tingene. Men jeg er nødt til at forholde mig til, at vi har faldende børnetal og risikerer at få skoler, der er så små, at de ikke er fagligt bæredygtige," siger Laurids Rudebeck.
Skolelukninger er dog ikke endnu besluttet i Tønder, fremhæver han.
Fakta fra rapporten
Fraflytningen i mange af landets yderområder er større end tilflytningen med store konsekvenser for de berørte kommuners og lokalsamfunds udvikling og fremtid. Alligevel er der hvert år flere tusinde tilflyttere, som vælger at bosætte sig i yderområderne. Det er især børnefamilier og ældre par, der søger natur og trygge rammer om dagligdagen, viser undersøgelsen fra SBi, der har opbygget en database over flytninger over hele landet.
Ifølge medforfatter til rapporten Helle Nørgaard betyder tryghed blandt andet trygge rammer for børns opvækst, trafikale forhold og afstande til læge og skadestue. Sammen med "natur" er det den mest udbredte årsag til at flytte til et udkantsområde.Ifølge rapporten "Skoler i landdistrikter", som Teknologisk Institut har udarbejdet for Velfærdsministeriet, er der alvorlige konsekvenser for landsbyer, der mister deres skoler.
Rapporten viser, at skolelukninger i udkantsområder medfører et befolkningstab på 0,69% og et tab i antallet af børnefamilier på 1,59%.Områder med lukkede skoler får generelt et lavere uddannelsesniveau, og rapporten har kunnet måle, at færre indbyggere i disse områder får en længere videregående uddannelse. En skolelukning resulterer også i et fald i boligpriserne i området. De skolelukninger uden alternativ, som rapporten har undersøgt, har gennemsnitligt medført et fald på 1,4% i landsbyens boligpriser.
Lagt på bloggen af Fejø Møllebutik & Turistinformation