
.jpg)

FejØ Landhandel har åbent igen efter en lang og heldigvis ikke så kold vinter. ; )
Vi byder Foråret og Påsken velkommen med alle vores dejlige produkter suppleret op med lidt forskelligt nyt.
Tandbørster fremstillet af Youghourt bægre
Body scrub der giver silkeblød hud med diverse olier og himalaya salt
Pukka the7 forskellige slags bla.
Den smukke kærligheds the lavet på rose, camille og lavendelblomst.
Den eksotiske Chai lavet på sort the, kardemomme, kanel
I den lækre ende er der endvidere :
Påskeæg fra Økoladen, Møllemåtter og 4 slags Chok O blok
I den sund afdeling har vi friske salat agurker fra Saxenhøj Økologiske gartneri
12,- pr. stk for de store og 6,- for de små
Kartofler og Selleri
Senere på dagen kommer der bla. Gulerødder, Rødbeder og avocado.
Et rigtig godt Påskeøg kunne fint være : En folkeaktie i Christiania ; )
Kom indenfor i FejØ Landhandel vi glæder os til at se jer igen ; )
I dag åbent til 17
Skærtorsdag, Langfredag og Påske lørdag samt 1 påskedag mandag fra 10 - 14
Skønne forårs og Påske hilsner
Kirsten Maria og Susanne
Dansk tangprojekt valgt som det mest lovende udviklingsprojekt i EU’s fiskeridistrikter Småøernes stand på FARNET-konferencen Småøernes Fødevarenetværks tangprojekt blev på FARNET*-konferencen i Bruxelles 3. – 4. november kåret som det mest lovende udviklingsprojekt ud af 800 mulige i EU’s fiskeriafhængige områder. Kåringen skete ved et ”investeringsspil”, hvor de omkring 350 deltagere skulle pege på, hvilket projekt de troede mest på, og som de helst ville investere i. Det danske tangprojekt opnåede i alt en investering på 26 mio. euro, mens nr. 2 opnåede 14 mio. euro. Ikke mindst tang-is fra Skarø og en række tangchips vakte opmærksomhed og bidrog til det fine resultat. Konferencen samlede 350 deltagere fra lokale udviklingsprojekter, lokale FLAG’s og fra EU’s og de nationale myndigheders støtteenheder. 30 lokale projekter var repræsenteret med udstillinger, der viste stor variation og innovationskraft, når det handler om at omstille det stagnerende fiskerierhverv til nye og livskraftige beskæftigelser, der samtidig bevarer naturgrundlaget og områdernes sociale og kulturelle egenart. Småøernes Fødevarenetværk har sammen med Småøernes Aktionsgruppe og LAG Bornholm udviklet projektet ”Produktion og anvendelse af spiselige tangarter i danske farvande - begyndelsen til et helt nyt erhverv”. Producenter på 8 danske småøer og Bornholm vil fremover indsamle, dyrke, forarbejde og markedsføre en række almindeligt forekommende danske tangarter. Samtidig vil projektet påbegynde dyrkning og indsamling af en række vilde spiselige planter. Der er i Danmark ingen tradition for at anvende tang som fødevare, selv om den gastronomiske og ernæringsmæssige værdi længe har været kendt. Med det Nordiske Køkken og sushikulturens indtog er interessen for dansk tang stærkt stigende. Bæredygtig udnyttelse af småøernes og marginalområdernes lokale ressourcer til produktion af højværdiprodukter vil bidrage til profilering af øernes natur- og kulturværdier og dermed også til fastholdelse af befolkning og arbejdspladser. De 26 mio. euro var desværre kun papirpenge, men resultatet, anerkendelsen og den megen opmærksomhed omkring projektet er alligevel en kæmpe opmuntring og et skulderklap til de mange små producenter, der i de kommende måneder for alvor skal i gang med produktudvikling og markedsføring af dansk tang og tangprodukter. Tang-isen har allerede vakt opmærksom på den anden side af kloden, idet det koreanske Fødevareministerium har udtrykt interesse for at finde en koreansk partner til Skarø Is, der kan producere den ernæringsforbedrede is til det koreanske marked. For at fremme produktudvikling vil den fra TV2 kendte kok, Claus Holm for Småøernes Fødevarenetværk gennemføre en række udviklingsworkshops, hvor de forskellige tangarters gastronomiske muligheder lige fra chips og salater til desserter skal afprøves og forhåbentlig resultere i salgbare produkter. At dansk tang kan noget og er en hidtil overset fødevareressource med et både smagsmæssigt og sundhedsmæssigt potentiale vidner også søndagens artikel ”Kræsenhed er en voksenopfindelse” i Politikens maddtillæg om. 8-årige Aulon Imiri kan ikke lide rodfrugtsuppe, selleri og torsk. Da journalisten spørger ham, hvad han kan lide, kommer svaret prompte: ”Tang! Tangchips!” Aulon er blot én af de mere end 90% af danskerne, der bliver positivt overraskede ved mødet med tangen! * FARNET (Fisheries Areas Network) er oprettet af Europakommissionens Fiskeridirektorat for at fremme diversificering og bedre livskvalitet i områder, der i særlig grad er præget af fiskeriets nedgang. Konferencen var første skridt hen mod en revidering af de særlige tilskudsordninger, der gennem de såkaldte Lokale Aktions Grupper under EU’s landdistriktsordninger gives til udviklingsprojekter i marginaliseringstruede områder. FARNET fungerer som platform for netværkssamarbejdet mellem de europæiske fiskeriområdet og støtter de lokale fiskeriaktionsgrupper (FLAG’s) med udvikling af lokale omstillingsprojekter. Flere informationer om tangprojektet kan fås hos: - Kai Winter, formand for Småøernes Fødevarenetværk, Kernegården, Hjortemosevej 41, 4911 Fejø. Tlf. 29440321. Mail: kai@kernegården.dk - Søren Espersen, projektkonsulent, Stenstykkevej 34, 2650 Hvidovre. Tlf. 27357112. Mail: tordenhuset@mail.dk - Ole Hertz, projektkonsulent, Gudhjemvej 50, 3760 Gudhjem. Tlf 56485428. Mail: olehertz@post.tdcadsl.dk - Martin Jørgensen, Skarø Is, Østerhovedvej 4, Skarø. 5700 Svendborg. Tlf. 20461201. Mail: mej@biosynergy.dk Yderligere omtale af projektet kan findes her: https://webgate.ec.europa.eu/fpfis/cms/farnet/sites/default/files/documents/GP_009-DK13-14-EN_SeaweedProduction.pdf En kort video om projektet findes på http://www.youtube.com/user/theFARNETchannel Tang-isen fra Skarø vakte storopmærksomhed
Dette sendes til Askø og Femø, fordi så vidt vi ved, kommer elforsyningen til jer via Fejø, og måske er I interesserede i energidiskussionerne!
Vedvarende energi på Fejø.
Sol - vind - halmfyr - biogas - individuelle og kollektive løsninger.
Hør om mulighederne og deltag i debatten.
- Søren Hermansen, Samsø Energiakademi, fortæller om selvforsyning med CO2 fri energi, lokale fjernvarmeanlæg og fælles ansvarlighed.
- Fejø Energiplangruppe præsenterer mål - lytter til input - for arbejdet frem mod en energiplan for Fejø, klar i dec. 2011.
Borgermøde på Fejø Skole - Mandag den 10. januar kl. 19.00.
Arr. Fejø Energiplangruppe, Fejøforeningen Lagt på bloggen af John Larsen
Følg dette link og du vil se Kernegårdens kendte produkter dukke op i en japansk tekst!
http://www.ambtokyo.um.dk/ja/menu/FoodPortal/SmallIslands/Kernegaarden/
Sammen med en række andre producenter fra Øspecialiteter deltager Kai Winter fra Kernegaardens Cideri på Fejø i et eksportfremstød i Japan.
De øvrige virksomheder er: Krenkerup Brewery, Nordhavns Eddike Bryggeri, Læsø Syderi,Øhavets Syltetøj, Horsekær Gæs, Biosynergy og Juul`s Gårdbutik.
Eksportfremstødet er fra den 27.november til den 4.dec.2010.
Læs mere om øspecialiteter her: www.oespecialiteter.dk

I den kommende weekend deltager Rosenserien.dk i Sund Livsstil-messen,
der foregår i Forum fredag d.8. til søndag d.10. hver dag fra 10-18.
Har du lyst til fribilletter, hvorved du sparer 80 kr, så skriv en mail til info@rosenserien
med antal billetter samt adressen de leveres til,
så sørger vi for resten og ses måske i Forum??
Mange hilsner,
Gitte Bohman, Jan & Merete Nielsen
Rosenserien.dk
Hjortemosevej 30
4944 Fejø
www.rosenserien.dk
info@rosenserien.dk
Søndag den 26. september holdt vi café seminar på Den Lysegrønne Ø om fremtidig struktur for turismeudviklingen på Fejø.
Vi har drevet turismeudviklingen i 4 sæsoner 2007 – 2010 fra Fejø Møllebutik & Turistinformation. Arbejdet har ikke modtaget støtte fra offentlige midler eller fonde.
På café seminaret redegjorde vi for de delområder som arbejdet med turisme og turismeudvikling på Fejø har bestået af. Vi præsenterede arbejdet med indholdet i stikordsform som “brikker i et puslespil”. Brikkerne og deres forskellige farver kan du se nedenfor.
De røde:
Caféseminar om turismen på Fejø
26. september kl 14.30 på Den Lysegrønne Ø
Efter denne vel overståede turistsæson nr. 4 inviterer vi alle turistaktører og i øvrigt alle, der har lyst til at bidrage til udvikling af turisme på Fejø, til café seminar med tema om fremtidig struktur for turismeinitiativet på Fejø.
Oplæg ved Anne Moloney, Anita og Kai Winter:
Hvad har vi opnået, hvor står vi nu? Basis og potentiale; action, administration, udvikling og perspektiver
Gruppedrøftelse: Hvordan kan arbejdet med turisme på Fejø fortsætte?
Deltagelse er gratis, tilmelding nødvendig på info@visitfejoe.dk senest den 23. september.
Vi gi´r en kop kaffe :-)
Seminaret forventes at slutte senest 17.30.
Med venlig hilsen
Anne og Mick Moloney, Anita og Kai Winter
I min sommerferie prøvede jeg at ligge lidt billeder ind, det ville ikke lykkedes, da jeg ikke fik mulighed for billeder, kun tekst, men måske vil det nu.
Det har været nogle fantastiske uger på Askø, jeg har været der 27-28-29 og har derved oplevet rigtigt godt vejr, mødt mange dejlige mennesker og sætter stor pris på vi nu har en Andelskøbmand og en Iscafe' på øen, både søndag den 18 juli og 25 juli var der brunch i cafeen, det var rigtigt godt. Både købmand og iscafe har egen hjemmeside, alt mulig held og lykke til dem :)
.jpg)
Økologiske og konventionelle landmænd, organisationer og virksomheder går sammen i kampagne for at holde danske marker fri for gensplejsede afgrøder. Konventionelle landmænd opfordres til at registrere deres marker som GMO-fri på www.gmofri.dk.
(Her er URL´en, hvsi linket ikke skulle virke: http://www.gmofri.dk/gmo-fri-markdrift/gensplejsning-og-gmo.aspx)
Prøv at se på kortet, på Fejø er der ikke mindre end 9 bedrifter, der indtil nu er GMO-fri!!
(Delvis sakset fra Økologisk Landsforenings Nyhedsbrev fra 30. juni 2010 og lagt på bloggen af Anne Moloney).
Jeg er blevet kontaktet af en Henry Hansen vist fra Vordingborg.
Han søger en person på Fejø eller Femø som kan (have plads til og) passe 30 mink.
Sagen er at minkene er med i et forsøg hvor de skal vaccineres og efter
nogle uger have taget en blodprøve. I de uger skal de være i en vis form for
isolation, og hertil er Fejø eller Femø jo ganske velegnet!
Er du intesseret i at passe et hold mink i nogle uger - mod betaling naturligvis - kan du
kontakte Henry på 55 38 20 66 eller 50 51 61 40.
Mange hilsner
Kirsten Sydendal
På Fejø, Femø og Askø er der gennem de sidste 5-6 år etableret flere mindre fødevareproducerende virksomheder. Fødevaregodkendte med smileys (hvad der kan være lidt af en bureaukratisk jungle at komme gennem plus at det kræver investeringer i personaletoiletter med mere) samt med momsregnskabet i orden. På hylden hos SPAR i Kragenæs er der er hav af lokale moster og safter og cider og honning og jeg ved ikke hvad.
Desuden er der større virksomheder, som har investeret millionbeløb i egne lager-, pakke- og edb-styringssystemer, blandt andet for selv at kunne være med til at bestemme prisen, når kvalitetsprodukterne skulle afsættes.
Netop forarbejdningen af råvarerne har været et område, hvor der på Lolland manglede investeringer, risikovillighed, gå-på-mod og innovationskraft. Også på dette felt kan vi se at vore 3 øer er fremme i skoene. Mød flere af dem på Moder Jord festivalen den kommende weekend i Maribo.
Udvikling kommer af sig selv om man vil det eller ej. I dag er aldrig det samme som i går. Men man kan være med til at præge udviklingen, hvis man handler. Og det gør vi på Fejø, Femø og Askø.
Der er fremdrift i øerne! Øerne er en ressource! Øerne skaber vækst - på den fede måde!
Den 8. juni havde Fejø og Askø den store fornøjelse at have et hold journalister med fotografer fra Sverige på besøg. De kom sammen med Karen
Albrechtsen, som er chef for turistbureauet i Maribo samt representant for Østdansk Turisme og Visit Denmark.
Holdet var rundt og se og kigge indenfor mange steder på Fejø og Askø - og de var glade og begejstrede.
Tilbage i Sverige vil det blive til mange reportager, artikler og tekster om muligheder for at være turist på vore 3 øer. Dén omtale er vi bare glade for.
Fejø Møllebutik & Turistinformation
Anita & Kai Winter, Anne & Mick Moloney
Et par fotos fra turen, disse taget Af Keren Albrechtsen.
Kragenæs Kajak






Fra Danmarks Privatskoleforenings elektroniske nyhedsbrev har jeg sakset nedenstående.
Med venlig hilsen
Anne Moloney, Fejø
Koblingsprocent og tilskud
Her og nu har det størst interesse for skolerne at kende den konkrete størrelse af nedskæringerne i tilskuddet for 2011. Vi havde derfor i samarbejde med de øvrige foreninger arrangeret et møde med undervisningsministeriets økonomi- og tilskudsafdeling fredag den 4. juni med henblik på at få en mere kontant udlægning af GenopretningsPakkens indhold vedr. nedskæringerne af de private skolers tilskud.
På mødet blev det bekræftet, at befordringstilskuddet, der er på 21 mio. kr., bortfalder fra 1. januar 2011. Koblingsprocenten, der regulerer størrelsen af tilskuddet målt som en del af den gennemsnitlige udgift pr. elev i folkeskolen, nedsættes gradvis fra 75 i 2010 til 71 i 2014. Selve ”koblingsmekanismen” i forhold til udgifterne i folkeskolen fastholdes.
TRÆBÅD til SALG
Medlem af TS
<!--[if !supportEmptyParas]--> <!--[endif]-->
Bygget som halvdækket fiskefartøj i 1938 på Fejø af bygmester Carl Nielsen. Total renoveret i 2004 på Havnsø Værft af skibstømrer Frank Steinbeck.
<!--[if !supportEmptyParas]--> <!--[endif]-->
Længde 6,62m – bredde 2,51m – dybgang 1,16m. Gaffelstorsejl, fok og klyver. 11 HK Vetus Diesel.
<!--[if !supportEmptyParas]--> <!--[endif]-->
Er under klargøring og kan beses på land efter aftale med Poul Johansen, Ordrup, Fårevejle
tlf. 59653540 el. 59653940, mail: pj@pjm.dk
<!--[if !supportEmptyParas]-->

(Lagt på bloggen af Anne Moloney)<!--[endif]-->
Hyggeligt gæstehus på Fejø.
Havudsigt 300 m. fra vandet & ca. 1000 m. til badestrand med blåt flag, plads til 6 personer, udlejes enkelt-overnatning, weekends eller hele ferie uger. Huset er praktisk og enkelt indrettet.
Sovemuligheder: 2 værelser med etagesenge, dobbelt sovesofa i stuen, to værelser, toilet, bad, dejligt lille spisekøkken.
Huset ligger naturskønt med parklignende have ved lille sø, skov og økologisk frugtplantage.
Tv, radio, bålplads, grill, adgang til vaskemaskine.
Slettervej 27, 4944 Fejø
Kontakt Heidi Jensen tlf. 27949130.



Gymnastiksalen på Fejø Skole var fuld ved borgermødet 28. maj. Ca. 100 øboere var mødt op. Det var de fejøske medlemmer fra Økontaktudvalget og Fejøforeningen, der sammen havde arrangeret mødet, og anledningen var bekymrende: To politiske udvalg i Lolland Kommune skal 2. juni behandle sparekataloger hvor hhv. færgen, skole, børnehus og bibliotek står for skud. Færgedriften forslås kraftigt forringet, og skole og børnehus foreslås lukket. Det vil være dødsstødet for et fortsat helårssamfund på Fejø med indbyggere i alle aldre.
Læs mere fra mødet på http://fejoeliv.dk/?p=2264


(lagt på bloggen af Anne Moloney)
Kai Winter, Fejø, tildeles i dag den 26-03-2010 æresdiplom fa Det Danske Gastronomiske Akademi.
Prisen gives til Kai Winter som en af de vigtigste initiativtagere til en dansk ciderproduktion på Kernegaarden Fejø. Herfra kommer Fejø Cider
Kai Winter er ikke selv til stede ved overrækkelsen i aften, men Anita Winter modtager prisen på vegne af kai , Kernegaarden og familien, som i samarbejde har været istand til at opnå den flotte anderkendelse det er
at modtage æresdiplom fra Det Danske Gastronomiske Akadami.
Kai Winter er formand for Småøernes Fødevarenetværk og afholder i dag sammen med andre ildsjæle og kvalitetsfødevareproducenter foreningens generalforsamling på Avernakø.
Stort tillykke fra øerne!!
(Lagt på bloggen af Anne Moloney)
Dato: 21. marts 2010
Sted: Storemosevej 32, 4944 Fejø
Lærer: Sang- og stemmetræner Lone Christensen
Vi fødes med en fri og ubesværet stemme, men kan med årene miste følingen med den.
At genvinde denne spontane forbindelse mellem lyd og krop kan give en følelse af frihed og glæde.
Mange kender til spændinger i f.eks. hals og mave, når de skal tale eller synge. Vi arbejder derfor med bla. frigørelse af krop og åndedræt – kropsstøtte ved tale/sang – kropsholdning – øvelser, der understøtter et personligt udtryk, følelser og grænser.
Det handler om at udfolde og styrke kreativiteten – at nå det man vil og samtidig nyde vejen derhen.
Praktisk info: husk frokost og løstsiddende tøj.
Dagen er arrangeret i et samarbejde med Fejø Aftenskole ved Søren Berthelsen. Pris for dagen, ekskl frokost. kr. 250,-. Din plads er endelig reserveret, når du har betalt.
Eventuel overnatning kan let arrangeres.
Tilmelding til Anne Moloney
Mail: am@kroppenssprog.dk
Dårlige erhvervskommuner kvæles
02. feb. 2010 11.25 Bornholm
Danmarks dårligste erhvervskommuner risikerer at blive kvalt langsomt, spår professor Anne Lorentzen fra institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Aalborg Universitet.
Og den kategori hører Bornholm til ifølge Dagbladet Børsen. Avisen kårer Bornholm, Lolland, Odsherred, Hjørring og Nyborg som de svageste kommuner.
Landbrug og fiskeri i vanskeligheder. Fælles for dem er, at de er yderområder med dårlig forbindelse til omverdenen, konkluderer Anne Lorentzen.
- Kommunerne mangler højtuddannet arbejdskraft og de unge forsvinder. Desuden er erhvervene landbrug og fiskeri i store vanskeligheder. Der er stor gæld og konkurrence fra udlandet, siger Anne Lorentzen.
Lolland er et dårligt brand
I det mindste må Bornholm ikke finde sig i at være et dårligt brand - som f.eks. Lolland, ifølge kommunikationsrådgiver Henrik Byager: - Her er der masser af sociale problemer, siger han.
Anne Lorentzen har ikke meget fidus til iværksætteri på oplevelsesøkonomi. De mangler synlighed, siger hun. Hun vurderer, at områderne står foran enorme udfordringer, hvis de skal udvikle sig inden for videns- og oplevelsesøkonomi.
- Der er byer, som har kastet sig over branding, men hvis jeg må sige noget? Det er meget lidt, de har at byde på, siger hun til Børsen.
Bornholmsk romantik
Henrik Byager spår dog Bornholm større chancer for at klare sig som erhvervskommune end de andre dårligt stillede kommuner:
- Øsamfundene har noget, storbyerne ikke har. Et helt specielt fællesskab og brændstof til drømmen om romantik. Øerne giver virksomheder mulighed for at være del af noget spændende. Der bor ofte originaler, der skaber noget dynamik, siger Byager.
Kai Winter
www.smaaoeernes-erhverv.dk
VELKOMMEN TIL SMÅØERNES ERHVERVSKONFERENCE 2010
På vegne af bestyrelserne i Småøernes Fødevarenetværk og Småøernes Erhvervs Udviklingscenter byder jeg alle rigtig hjertelig velkommen til Småøernes Erhvervskonference 2010.
Det var mange gange småøernes - men der er jo også (stadig) 27 af os !!!
Nu kunne man være fristet til at starte med at sige ”We have to deliver” som Conny Hedegaard gjorde ved COP15 og så slutte af med ”Yes we can.” Betydningsfulde ord -- sagt af personer der brænder for en sag.
Lige umiddelbart vil de fleste nok synes det er for store ord at bruge ved Småøernes Erhvervskonference.
Det synes jeg også!!
Men vi, der er samlet her på Strynø til denne konference, brænder også for en sag. Vi brænder for De Danske Småøer.
Jeg vil prøve om jeg kan sige det på en mere dansk måde. Finde nogle ord, som passer bedre til det sted hvor vi og de danske småøer befinder os i dag.
Der bliver længere og længere mellem naboerne på de 27 danske småøer. På syv år har hver 13. øbo forladt øerne, viser tal fra Danmarks Statistik. I 2003 boede 5.417 personer på øerne, mens det samlede indbyggertal i 2009 er skrumpet til 5.013.
Fra 1990 til 2003 lå småøernes indbyggertal stabilt omkring 5.400, men nu går det klart tilbage. Det sker det, fordi øerne ikke får nok tilflyttere.
Nogle af vores øer vil blive affolket inden for de næste ti år. Vi har en overvægt af ældre borgere på øerne, og når de går bort, kan vi ikke opveje det naturlige frafald med nye beboere.
Det er altafgørende, at vi får flere tilflyttere.
Derfor er det selvfølgelig også vigtigt at færgerne sejler og at der er gode instutioner for unge som gamle. Men det nytter ikke længere at klynke over færgerne og lukning af skoler.
Tiden er kommet hvor vi er nødt til at vise omverdenen, at vi har en berettigelse.
Hvis ikke vi bliver bedre til det, vil de danske småøer ikke forsat kunne eksistere som helårssamfund.
Hvis vi vil have tilflyttere, skal vi selv gøre øerne mere attraktive.
Derfor er det helt centralt at erhvervsforeningerne Småøernes Fødevarenetværk og Småøernes Erhvervs Udviklingscenter sidder med ved bordet og vi sammen styrker erhvervslivet på øerne over en bred kam.
Småøernes Fødevarenetværk og producenterne på øerne har betydet meget for øernes erhvervs udvikling og synliggørelse, når de mange producenter opnår medaljer eller rosende omtale i alverdens blade.
Småøernes Erhvervs Udviklings center har haft noget sværere ved at skabe de samme resultater i forhold til at samle det erhverv som ikke er fødevarer.
Men alting tager sin tid og jeg synes faktisk foreningen med initiativet i dag har vist, at den har en berettigelse. Måske tilmed som samlende enhed for den fremtidige erhvervsudvikling på øerne.
Jeg tænker tit på mine rejser med familien tilbage i 1997, rejser til smukke øde øer ude i østen. Øer som vi senere er vendt tilbage til og der har oplevet udviklingen over en periode. Jeg har set disse smukke øer blive forvandlet til yderst aktive steder med adskillige kommercielle privatdrevne færger til og fra øen.
Med det siger jeg ikke, at vi skal forvandle vore øer til turist paradiser. Jeg siger at vi selv skal være med til at udvikle vore øer til et sted hvor tilflyttere har lyst til at være og har noget at komme efter.
De Danske Småøer har et kæmpe udviklingspotentiale og jeg har gennem de sidste par år fornemmet en stigende ekstern interesse for at man gerne vil udvikle på vore øer.
Det er rigtig godt!! Vi skal bare selv være en del af den udvikling og sørge for at arbejdspladserne ender på vores øer og ikke ender hos højt betalte, eksterne projektkonsulenter, som er skide ligeglade om vore øer bliver helårs samfund med erhverv, færger, skoler, købmænd og så videre.
Vi har Småøernes Erhvervs Udviklingscenter, Småøernes Fødevarenetværk, Sammenslutningen af Danske Småøer, Småøernes Aktionsgruppe, et etableret erhverv, beboerforeninger og en masse kompetencer, som alle har en berettigelse og hver på deres måde allerede gør noget godt for de danske småøer.
Jeg skal ikke alene give et svar på den fremtidige indsats, men min drøm er at vi rykker tættere sammen. Indtænker hinanden i større sammenhænge og samarbejder på den enkelte ø og på tværs af øerne
Lad denne konference, med det tæt besatte program og mange gode inspirerende indlæg være med til at skabe debatten om hvordan vi sammen kan realiserer et nytænkende forum for fremtidig udvikling til fordel for øernes overlevelse som helårssamfund.
”Lad os stå sammen og skabe en stærk ø identitet”
Jeg vil med disse ord - ønske alle en god konference et par gode dage i hinandens selskab og hermed give ordet til ordstyreren af dagens første programpunkter (også Kai Winter, red.), som med hård hånd vil styre dagens første indlægs holdere.
Værså god Kai Winter ordet er dit.
(lagt på bloggen af Anne Moloney, Fejø)
En samlet ø-identitet med masser af muligheder.



Endnu et ø-firma - en webshop - har set dagens lys. Familien Nielsen og familien Bohman, begge Fejø, har netop overtaget www.rosenserien.dk. Rosenserien er en skøn, svensk økologisk hudplejeserie, der har alt fra fodcreme til shampoo.
Produkterne indeholder udelukkende naturens egne råvarer såsom ægte rosenolie, og så er de baserede på aloe vera gelé, kinesisk grøn te og vegetabilske olier - ikke på vand.
De er med andre ord helt fri for kemi, alkohol og animalske ingredienser, og så er de ikke testet på dyr.
Rabat til Fejøkunder
Alle, der køber i webshoppen, og som vil have produkterne leveret direkte på en Fejøadresse, får 20 % rabat. Skriv blot "Fejø" i rabatkodefeltet under kundeoplysninger - og husk at skrive den adresse, du vil have leveret på.
Find julegaven i Cox Orange
Hvis du gerne vil prøve produkterne, inden du køber, så viser vi frem og byder på et godt glas glögg på Cox Orange på fredag d. 19.12. mellem 15.30-17.30.
Vi håber, vi ses!
Mange hilsener
Gitte og Merete
www.rosenserien.dk
5310 4944

Kære Kvinder,
Som nogle vil vide har Mutzu fået vinterkollektionen hjem
og den vil vi naturligvis rigtig gerne præsentere for jer.
Det gør vi ved at holde ø-homeshopping
Tirsdag d.17.11. kl 19.30-21.30 på Hjortemosevej 9, Fejø
Kom og mærk silke, bomuld, kashmir og merinould i lækre designs til gode priser.
I kan se, røre, prøve samt købe samme aften, hvor der både kan betales kontant samt med Dankort.
Da vi gerne vil vide hvor mange der kommer, så meld venligst dette tilbage til mutzu@mutzu.
(skulle du trods manglende tilbagemelding få lyst til at komme, er dette naturligvis muligt).
Ses vi?
Mange hilsner,
Helle Waltersen & Gitte Bohman
www.mutzu.dk

Der havde sneget sig en lille fejl ind i vores opslag, så her er et nyt.

Vejen til at være i nuet kan findes i den argentinske tango.
Dansen er 100% improviseret og kræver derfor nærvær og tilstedeværelse i krop og sind. I den argentinske tango lægges ingen planer, - alt, som sker, springer ud af øjeblikkets inspiration og muligheder.
Dato: Lørdag den 14. november 2009
Sted: Fejø Retreat, Storemosevej 32, 4944 Fejø
Tid: 10:00 - 17:00
Deltagere: Singler og solister m/k – kort sagt: kom gerne uden partner; max 12 deltagere
Forudsætninger: Ingen - blot lysten til at deltage og træne sin væren i nuet
Pris inkl. let frokost, te og kaffe: Kr. 375,-
Træning I argentinsk tango: Ulla Olsen, Dialog & Dans
Træning i nærvær og bodyfocus: Anne Moloney, Kroppens Sprog
Kurset er tilrettelagt i samarbejde med Fejø Aftenskole ved Søren Bertelsen.
Tilmelding:

Lørdag d.29.8. kl 13 - 15.30
holder Mutzu (Herredsvej 158, Fejø) kæmpe out-let
af rester fra vores sommerkollektion
til utrolig lave priser.
Bluser og toppe i silke/bomuld til 100kr
buksedragter, kjoler, krølbluser og fletbluser til 200kr.
Kig forbi.......
....... Vi ta'r Dan-kort
(og lidt senere på aftenen kan 80'er-festen jo besøges)
Mange hilsner,
Helle og Gitte
www.mutzu.dk

Lørdag den 4. juli blev lidt af en festdag på Fejø
Skibene begyndte at komme til Vinden Drar , Fejø Mølle havde fest, den ny badebro blev sat op på Sletter Strand..
Fejøboerne tog igen aktion og skeen i egen hånd.
Efter at have fået foræret den bærende del til en badebro blev manglende dele indkøbt og den nye ”Fejø badebro”
blev sat op ved fælles hjælp på Sletter Strand.
Læs mere om dagen på Marinas blog "Badut" ved at følge dette link: http://badut.typepad.com/badut/2009/07/da-fej%C3%B8-fik-sin-bro-tilbage.html.
Lige nu er en indsamling i gang for at dække de udgifter kr. 31.125,- , som er forbundet med at sætte broen op, for noget koster det selv om selve den bærende konstruktion til broen var en foræring. Tak!
Donationer kan indsættes på konto i Merkur nr. reg nr.: 8401 konto nr: 0001123043 mrk. "Badebro". Kvittering udstedes.
Bidrag kan gives som privatperson eller sponsoreres som virksomhed. Det kan gives anonymt eller med navns nævnelse.
Vi vil i Fejøbladet, på Fejøs mailnigliste og på Fejøs hjemmesides opslagstavle løbende orientere om forløbet af indsamling og donationer. Skulle det indsamlede og donerede beløb komme til at overstige udgifterne vil beløbet gå til almennyttige formål på Fejø.



MUTZU er dansk design fra Fejø, skabt i naturmaterialer og i et design, Vi glæder os til at se dig, Helle Waltersen & Gitte Bohman
der vil smyge sig om din krop og fremhæve din kvindelighed om du er 15 eller 65+.
Lørdag d.4.7., 11.7. og 18.7 samt onsdag d.8.7. og d.15.7.
fra kl 10 – 11.30 kan du besøge Mutzus lager på Herredsvej 158,
hvor du kan se, røre, prøve og købe af vores kollektion der fås i str. S – XXL.
Du kan se hele vores kollektion på www.mutzu.dk

Fra Lolland Kommunale Havne:
Vores havnefoged ved Femø Havn har fået ny placering i organisationen, og derfor søger vi en ny havnefoged der kan tiltræde snarest.
Du forventes at have følgende kvalifikationer:
• Kender til ”godt købmandskab”
• Forstår værdien af kundepleje
• Kan fungere i et job med alsidige kontaktflader
• Kendskab til IT
• Kendskab til det maritime vil være en fordel
• Kendskab til engelsk og tysk vil være en fordel.
Du kunne også have andre erfaringer, som du kan bruge i jobbet på en ø.
Personprofil:
• Du skal kunne indgå i et positivt og udviklende samarbejde med ledelsen.
• Udnytter og udvikler de ressourcer havnene er i besiddelse af, især til gavn for kunderne.
• Er med til at skabe et godt ry om Lolland Kommunale Havne, gennem et godt samarbejde.
• Kan arbejde selvstændigt med ansvar over for Lolland Kommunale Havnes politikker.
Jobbet:
• Opkræve havneafgifter.
• Afregner salg med Lolland Kommunale Havne.
• Bistår ved spørgsmål vedrørende havnens drift.
• Have et vågent øje med havnens tilstand og agere over for ledelsen, når der er behov for reparationer.
• Udføre mindre reparationer og vedligehold.
• Bistå ved oprensning/uddybning.
• Foretager indkøb til den daglige drift.
• Rengøre havnearealer.
• Rengøre bad - og toilet faciliteter.
Lolland Havne og Færger
Lolland Kommune har valgt, at de maritime aktiviteter bestående af færgeoverfarterne til øerne Femø, Fejø, Askø og de kommunale havne på Lolland og øerne, er samlet i en organisation. Lolland Kommunale Havne administreres fra havnebygningen i Nakskov.
Tjenestestedet for havnefogeden vil være Femø Havn.
Bopæl på øen vil selvsagt være en fordel.
Evt. yderligere oplysninger: Havnemester Tummas Juul tlf. 54 67 73 31.
Løn og ansættelsesforhold: I henhold til overenskomst og evt. tillæg efter aftale med forhandlingsberettiget organisation.
Stillingen er pt. nomineret til 21 timer.
Ansøgningsfrist: 30. april 2009.
Ansøgning sendes til: Lolland Kommunale Havne, Havnegade 2, 4900 Nakskov mærket ”Havnefoged” eller på mail: Havnemester Tummas Juul tuju@lolland.dk.
Søndag d.22.3. åbner Mutzu lageret på Herredsvej 158 kl 10-12.
Kom og se den nye forårskollektion, der består af spændende bluser, florlettte silke- samt bomuldscrepe bluser, dejlige toppe, fantastiske bodysuits med flere funktioner, lækre blusoner, smuk quiltet jakke, lette bukser og skønne tørklæder; alt sammen lavet i hhv bomuld, silke, crepet bomuld samt i økologisk bomuldsjersey. I kollektionen har vi osse fået et skønt bælte lavet i ægte læder.
Vi har sorteret i resterne fra vores vinterkollektion og fundet kollektionsprøverne frem som på søndag kan fås til priser med 50-70% rabat.
Tøjet fås i str. S-XXL og der kan betales med såvel kort som kontanter. Kollektionsprøver sælges dog kun kontant.
Kom og gør nogle gode kup og gå foråret i møde med modetøj fra Mutzu, du kan se mere dansk design på www.mutzu.dk.
Glæd dig.....
Mange hilsner,
Helle Waltersen & Gitte Bohman
Mutzu Aps
Lolland Kommune (Havne og Færger) søger ny havnefoged til Dybvig og Vesterby Havn.
Læs mere om jobbet på www.lolland.dk/Job.
Lagt på bloggen af Kirsten Sydendal
Dette kan man idag læse i Folketidende:
Har du lyst til frisk luft, højt til himlen og en anderledes tilværelse som købmand, så har du muligheden nu.
Vor nuværende købmand har valgt at stoppe den 31. marts, og butikken med tilhørende bolig bliver dermed ledig for en ny og frisk købmand.
Butikken, der er øens eneste, betjener fastboende og sommerhusbeboere på Askø og Lilleø, der er beliggende i Smålandsfarvandet ud for Bandholm ved Fejø og Femø.
Vi kan tilbyde butik med inventar, nyt køl/frostrum og nyt godkendt køkken, der giver mulighed for tilberedning og servering af mad.
Butik og bolig kan stilles frit til rådighed for den rigtige købmand.
Har du lyst til at høre mere om mulighederne for at blive købmand på Askø så ring eller skriv til Jørgen Gosmer, Østre Hovedvej 22, 4930 Maribo. Tlf. 54 71 00 38 eller 27 29 43 38
Lagt på bloggen af John Larsen


Billedkunstner Lotte Rosenkilde. www.lotterosenkilde.dk
Lagt på af Henning Dyrløv.
Som nytilflyttet til Fejø er det mit indtryk at sammenholdet på Fejø er meget stærkt, og alle har vi vel en fælles mission, nemlig at tilgodese, via Fejøs forening, at bibeholde og kæmpe for øen. Det er derfor jeg er på Fejø, og holder af øen og folket herovre. Jeg føler mere nærvær og ægte mennesker med og omkring folket på Fejø, end jeg gjorde i den lejlighed jeg havde i København, hvor vi alle boede – og så hinanden dagligt – uden at hilse.
Fejø er, som jeg ser det, nok en af de nemmeste øer at komme til, og bosætte sig, uden at ”skulle testes først”, som man kan opleve i andre ”mindre samfund”. Jeg har selv, på meget, meget kort tid, oplevet hvor godt man bliver taget i mod, og hvor nemt det er, at falde i en konstruktiv, fornuftpræget snak med folk på øen, ung som ældre.
God vinter,,,,
Med venlig hilsen
Brian K. Krøyer
Storemosevej 36
4944 Fejø
(lagt på bloggen af Anne Moloney)
Ifølge denne artikel
i Folketidende er der nu planer om at låne penge til at renovere Vester Havn.
Lagt på af René Lynge
Præsententation af Fejø Ny Kro & Pension:

Alle de mange mennesker som kender og besøger Smålandsfarvandet vil så ganske langsomt i fremtiden se en anden "Frelsende engel" fra luften end den Sikorsky S-61 der er mere end 40år, men stadig som ny overalt.
Flyvevåbnets Redningstjeneste forsøger at få "Skandalehelikopteren Merlin EH 101" til at fungere til operativ SAR (eftersøgning og redning og som militær ambulancehelikopter, indtil Dansk Luftambulance kan overtage
i stdet for denne alt for dyre helikopter (EH101s estimerede timepris er langt over 150.000Dkr / flyvetime )
For dem som interesserer sig for hvordan man REDDER MENNESKELIV, så har TV2 iaften en udsendelse fra FlyvevåbnetsRedningstjeneste eskadrille 722 (min aldrende arbejdsplads i mere end 20år).
Udsendelsen er lavet med BS + bb samt EH 101 (www.agustawestland[http://www.agustawestland]) fra Ferrari-Fiat-RollsRoyce (Engelsk,Italiensk) med masser af hovedkomponenter som er fremstillet i Danmark som modkøbsaftaler til DanskIndustri (Terma og Thrane&Thrane).
Samtidig kan nævnes at Obama kommer til at flyve i sin nye presidenthelikopter US101, som er licensbygget hos Lockheed Rotorcraft, fra EH101. Den har også Dansk fremstillede hoved komponenter som "spinn-off" - indbygget.
Det lille lokale Fejø ske firma TeamNordicEast har medvirket fra 1998 til 2005 til anskaffelsen og implementeringen af EH101 på Fabrik og Dansk importørs side og (bag liniernekontakt til slutbruger, læs RDAF / Flyvevåbnet).
Venligst
TeamNordicEast-DK / S
Tom Petersen
Den 1 november åbnede jeg, Karin. dørene for masser af glade mennesker god stemning og ikke mindst, hold da fast, kl. ca 18.00 gik døren op og 3 dejlige piger kom ind, udklædte, harmonika, et af Fejøs
vartegn: Syngepigerne.
I ca 1 time underholdt de gæsterne, det var en flot gestus som jeg aldrig vil glemme jer for.
FLOT. FLOT .FLOT. Tak piger. Tak for en uforglemmelig dag til alle.
Receptionen finder sted som planlagt den 15-11-08 fra kl. 13.00 -.17.00.
I den anledning har jeg en lille bøn til dem der evnt. vil komme og hilse på, hvis man har tænkt og møde op, ikke for at være uforskammet, men da jeg lider af blomsterallergi er blomster måske ikke lige sagen, da jeg jo gerne skulle kunne se at lave mad dagen efter.
Jeg håber at man vil tage hensyn dertil. Undskyld.
Derudover vil jeg kun sige TAK for den store opbakning jeg har fået ind til videre.
Det får mig til tro, at det store spring jeg gjorde var det rigtige.
Her på siden en blomster venlig hilsen.
Karin.
(lagt på bloggen af Anne Moloney)
På Fejø er vi så heldige at have et dejligt bibliotek og en fantastisk bibliotekar der løbende håndplukker aktuelle bøger til os fra de større biblioteker. For at skabe liv på biblioteket vil der i en periode være oplæsning for børnehavebørnene lige inden seje puslinger.
I morgen læser jeg en herlig bog af Mats Letén om en forslugen krokodille. Bogen er rigtig sjov og egner sig til alle børnehavebørn.
Vi starter klokken 15.30 og slutter efter ca. 10 minutter sådan at vi kan nå at klæde om inden seje puslinger. Der er riskiks og æbler til børnene og masser af bøger at låne til de voksne.
De venligste boggnaver hilsner
Marina
På opfordring kommer der her en beskrivelse af min lille grafiske virksomhed på Fejø
Grafisk Bureau, som er et lille enkeltmands- og freelanceforetagende, blev etableret i København i efteråret 1999 af undertegnede. Firmanavnet afspejler en gammel idé om at lave en fælles platform (grafiskbureau.dk/grafisk.eu) på internettet sammen med andre kreative kompetencer, som fælles kan være i stand til at løfte større kommunikationsarbejder. Dette projekt lader endnu vente på sig.
Virksomheden består i udarbejdelse af alle former for grafik, dog med hovedvægt på informations- og nyhedsgrafik med journalistisk indhold. Leksigrafi kan det også kaldes langt hen ad vejen. Herunder følger et par eksempler.




FEJØ AUTO
v/René (Tømrer) Hansen
Kirkevej 28
4944 Fejø
René Hansen – som også kaldes René Tømrer, fordi hans far, Frede, er snedker (!) – startede i 2005 sin automekanikervirksomhed på Kirkevej på Fejø.
René har siden da opbygget en solid og trofast kundekreds, og har netop udvidet med et stort nybygget værksted, som er opført i forlængelse af det gamle.
René , der er uddannet hos Øgaard Biler i Sakskøbing, reparerer alle slags biler, udfører service-check, gør synsklar og praktisk talt alt andet, der har med biler at gøre.
Han rykker også gerne ud med ’lægetasken’ hvis bådmotoren ikke helt lyder som den skal, og justerer gerne på traktorer af alle størrelser – både dem, der trækker læsset og dem, der klipper græsset.
Der er så absolut ikke mangel på god service og en hyggelig snak hos den ægte Fejbatting, når man har ærinde hos Fejø Auto.
Tekst: Lene Støvring, lagt på bloggen af Anne Moloney 20.10.2008
Dette har jeg sakset fra Lolland Kommunes hjemmeside. Sjovt nok er den kommunale erhversstrategi i høring på samme tid som vi arbejder med vores udviklingsplan for fuld styrke. Med venlig hilsen Anne Moloney, Fejø
Lolland Kommune sender nu første udkast til erhvervsstrategi i høring.
Erhvervsstrategien skal vedtages af Lolland Kommunes Byråd inden årets udgang.
Høringsmateriale - download her.
Udkast til Erhvervsstrategi i Lolland Kommune (PDF)
Høringsmaterialet skal ses som et første udkast, som skal viderebearbejdes ud fra de input og kommentarer, som fremsendes i høringsperioden.
Vi ser frem til at modtage kommentarer, bemærkninger og forslag.
Disse kan sendes pr. almindelig post til
Lolland Kommune, Jernbanegade 7, 4930 Maribo, Att: Sektor for Udvikling og Erhverv
eller pr. e-mail til
Annette Christoffersen på: anch@lolland.dk
Frist for fremsendelse af høringssvar er: Fredag 31. oktober 2008.
Flere oplysninger
Lone Gjerulff Bak
Udviklingskonsulent
29 46 66 78
logba@lolland.dk
Fasan drikker vand en stille morgen.
Tekst / Foto Jørgen F Jensen.
Det var så det sidste forslag for denne måned til www.fejoe.dk
Husk at sende forslag til næste månede.
Billedredaktør Henning Dyrløv henningmosely@mail.dk

På Fejø er Mutzu nu mere end et æble.
Gårdbutik Slettervej 50. Åben hvert weekend. når jeg er på gården.
ellers ring først på. tlf: 21.25.60.85
Mit udvalg er for tiden :
Spegepølse.
Medister.
Fars.
Grilpølser.
Ocso buko.
og diverse udskæringer.
Dyrene sælges også som. 1/2 - 1/4 og 1/8 Dyr.
Venlig hilsen. Hans Jørgen.
Se også: www.fejoefrilandskvaeg.dk
Lagt på af. Henning Dyrløv.
Jeg har været en tur ude i naturen. Der hvor man ellers ikke kommer her på Fejø, og jeg fik nogle gode billeder med hjem. Jeg fotograferede frilandskvæg for Hans Jørgen Larsen"Fejø Frilandskvæg" Til messen "Moder jord" i Maribo. Der hvor dyrene gik var der virkelig natur for alle pengene. En hel nyfødt kalv var jeg også heldige at opleve. (Billedet).
Hvad jeg fik til aftensmad? Glade møre bøffer.
Tekst/Foto. Henning Dyrløv
I de første 4½ år af min tid på Fejø har jeg været studerende på RUC (Roskilde Universitetscenter), hvor jeg har læst filosofi og dansk sprog. En rigtig skøn ting for min mentale tilstand, men knap så skøn for økonomi og kilometerregnskab...
Derfor var jeg ikke i tvivl, da jeg blev kandidat i januar 2008: Mit fremtidige arbejdsliv skulle kunne forenes med mit fejøliv. Og da jeg brænder ord - både dem der driller, flytter tanker og rammer én lige mellem øjnene - lå løsningen ligefor. Jeg skulle have min egen mikrovirksomhed og arbejde hjemmefra med dét, jeg er vild med: Ord & tanker. Derfor har jeg her i foråret 2008 startet virksomheden Italesat.
Italesat er en sprogvirksomhed, hvor du kan få hjælp til at få sat de rigtige ord på dit budskab. Jeg kan formulere dine tekster for dig eller være din kritiske læser. Jeg tilbyder bl.a. storytelling & tekstproduktion, korrektur & kritisk læsning samt mundrette oversættelser fra engelsk til dansk.
Italesat laver også debatoplæg og kurser til virksomheder og foreninger om sproglige & filosofiske emner.
Hvis du vil vide mere, kan du læse videre på Italesat.dk, sende en mail til merete@fejoe.dk eller ringe på 3033 8365.
Mange hilsener
Italesat/
Merete Rostrup Nielsen
Kirkevej 40
4944 Fejø

Boldklubben Velo havde i weekenden flyttet de sædvanlige træningsbaner i Nakskov til Fejø, hvor sportspladsen sprudlede af liv fra de 50 4-12 årige drenge, der trænede, legede og spillede med det runde legetøj, hinanden og deres trænere fra lørdag morgen kl 09 til søndag eftermiddag kl 16.
3 af klubbens ældste ungdomsspillere bor på Fejø, så der blev naturligvis osse tid til en lille rundtur på øen, så holdkammeraterne kunne få et indtryk af hvor Jonas, Christian og Marius kommer fra.
Alle havde en fantastisk weekend og det var en flok trætte, solmætte men glade drenge der forlod øen med et stort ønske om at vende tilbage igen næste år.
Gitte Bohman,
Fejø og B.Velo
Smålandsbloggen har modtaget:

Hvis du følger dette link kan du læse en artiel fra Jyllandsposten, som problematiserer mange af de problemstillinger som vore lokale æbleavlere har.
Med venlig hilsen
Anne Moloney, Fejø
Se artiklen "Det danske æble på vej ud... " på: http://fpn.dk/mad/article1340670.ece
Deltag som producent/udstiller eller besøg fødevarefestivalen "Moder Jord" i Maribo den
21 og 22 - 6 - 2008.
Moder Jord er en fødevarefestival som skal være med til at markedsføre Lolland Falster og sætte områdets gode kvalitetsfødevarer på landkortet.
Festivalen følges op med et markedsførings fremstød for Lolland Falster i København til efteråret.
Læs mere på Slowfoodlollandfalster.dk .
Kai Winter


Velkommen til en af Fejøs sidst ny selvstændige erhvervsdrivende:
Nyberg Bogføring
Freelance Bogholder
Ved / Pia Nyberg
Start på en frisk:
Når man starter virksomhed - og mens man driver sin virksomhed - er der ofte så mange spørgsmål, og opgaver omkring regnskab, skat og administration - at det næsten kan tage modet fra en.
Men lige meget hvordan og hvorledes man twister det hele - så er der ingen vej udenom! Det er uhyrligt vigtigt for din virksomheds overlevelse, at der er tjek på disse ting.
Dels fordi det offentlige kræver det - men sandelig også for din egen skyld. Et ordentligt regnskab er den eneste sikre måde at finde ud af, hvordan det går med virksomheden og hvordan fremtidsudsigterne ser ud.
Få styr på bilagene og få det optimale ud af dine penge:
Nyberg Bogføring tilbyder en effektiv håndtering af din virksomheds bogholderi, og administration. Der er ikke tale om skattemæssig rådgivning og regnskabsudarbejdelse, det overlades til revisoren.
Hvordan fungerer en Freelance Bogholder?
Jeg kommer i din virksomhed efter behov. De administrative opgaver løses løbende i henhold til aftale, og opgaven løses enten på medbragt PC, eller ”hjemme” i min virksomhed.
Flere effektive timer til den travle håndværker:
Du får flere effektive timer til dit firma, og jeg laver det jeg er bedst til: Organiserer, administrerer, bogfører og optimerer arbejdsgange.
Ved at frigive din tid til dit håndværk tjener jeg bogholder-udgiften hjem.
Ring og lad os tage en snak om hvordan din hverdag kan forenkles. Det behøver ikke koste dig en formue. (Timepris: 350,00 eks. moms) og du betaler kun for det aktuelle forbrug. Jeg har udgiften til benyttet regnskabsprogram.
Jeg tilbyder:
Bogføring, afstemning til revisor og regnskab
Budgetter
Fakturering
Løn
Moms
Debitor/kreditorstyring
Hvorfor sidde og svede over regnskaberne i din dyrebare fritid? Få mere kvalitetstid og lad mig klare bogføringen. Ring…
Nyberg Bogføring
Ved/Pia Nyberg
Herredsvej 158, 4944 Fejø
Tlf.: 21 – 45 17 68.
Læs eventuelt mere om Pia og hendes familie her: http://smaalandsbloggen.dk/comments.asp?id=84
Lagt på smaalandsbloggen.dk af Henriette Spandet Jensen
Ejendommen på Kirkevej blev erhvervet af Karl D. Nielsen i 1959. Den var på det tidspunkt på 7 tdr. land og det kunne man leve af som en lille, sparsommelig familie. Dengang.
Gennem årene har Karl D. Nielsen løbende tilpasset ejendommen til strukturudviklingen, således at der i dag dyrkes planteavl og frugtavl med æbler, pærer og blommer. Der høstes i størrelsesordenen 350 tons korn, sukkerroer efter kvote og 300-400 tons frugt. Salget sker til en gros virksomheder.
Der er fastansat 1 mand på gården ligesom der er medhjælpende hustru og mange plukkere ansat i sæsonen.
Desuden samarbejdes med andre landmænd om større opgaver som høst og pløjning for at få en optimal udnyttelse af maskinparken.
Lagt på bloggen af Anne Moloney og Kirsten Tholle. Foto: privat eje
Kære øboere.
Vi har fået et rigtig godt tilbud.
Egon Noe er seniorforsker ved Danmarks Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Egon har på europæisk plan forsket i hvad produktudvikling og Pæreskuderne med den tilhørende markedsføring de sidste mange år har betydet for Fejø og omkringliggende øer.
Det vil han helt gratis dele med alle os øboere.
Egon Noe afholder desuden en workshop, hvor vi kan få hjælp til at vi kan fastholde og udvikle de små øer til de blomstrende helårssamfund, som vi ønsker.
Egon tager udgangspunkt i muligheder og udfordringer, ikke i problemer.
KOM OG GIV DIN DEL TIL DEN FREMTIDIGE UDVIKLING
Om man er privat, en del af en forening eller producent - alle er velkomne.
Lad os mødes til en hyggelig og udviklende dag i gode rammer på
Kragenæs kro tirsdag den 29. januar 2007 kl 9.30 - 16.30
Program:
10.15: Kaffe og ankomst
10.25: Velkomst og præsentation af programmet for dagen
10.30: Egon Noe fremlægger resultaterne af sin forskning. Han ønsker også at diskutere sine resultater med os for at høre, om vi kan genkende det, som han er nået frem til.
12.15: Let frokost
13.00: Oplæg til arbejdsgrupper.
13.30: Hvordan vi sammen benytter muligheden for at markedsføre os ved hjælp af de produkter eller ydelser som vi hver især fremstiller.
15.15: Kaffe med kringle
15.30: Opsamling og skitsering af fremtidige fælles muligheder
16.15: Farvel og tak for i dag
Alle er velkomne. Dagen er tilrettelagt specielt for øboer med interesse for udvikling af vore øer frem mod at være blomstrende helårssamfund.
Deltagelse er gratis.
Tilmelding fra onsdag den 2. januar til og med senest den 15. januar til Henriette Spandet Jensen, mail: henriettespandet@yahoo.com eller tlf. mobil 20436336/ fastnet 54713605. Der kan lægges besked på telefonsvarer.
For yderligere oplysninger kontakt Anne Moloney, moloney@fejoe.dk, eller Kai Winter, kai@kernegaarden.dk
Med venlig hilsen
Erhvervsgruppen i 3-Ø samarbejdet
Kai Winter, Anne Moloney

Ved Fejø skole er en lærerstilling ledig til besættelse 1. januar 2008.
Stillingen har en beskæftigelsesgrad på 0,79.
Fejø skole har 0.-4. klasse og 30 elever.
Lærerkollegiet, som består af 3 lærere, arbejder meget engageret på at skabe en god undervisning og et godt miljø.
Der er en positiv forældrekreds, som bakker op om skolen og lærerne.
Kontakt gerne skolen på telefon 5471 3119 for eventuelt besøg eller yderligere oplysninger om stillingen.
Ansøgningsfrist den 15. december 2007.
Ansøgningen sendes til Fejø skole, Herredsvej 192, 4944 Fejø.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Lolland Kommune forbeholder sig ret til at indhente straffeattest på medarbejdere, der tilbydes ansættelse i kommunen.
Lagt på bloggen af Anne Moloney efter ønske fra Kirsten Sydendal.

Købmanden på Fejø
SPAR
Nelly og Henrik Hesselberg overtog forretningen pr. februar 2005.
Henrik fortæller: “For det her er en god forretning og lokalområdet
er utroligt dejligt – jeg kender godt øen, idet jeg er kommet herovre
igennem flere år som lystfisker. Vi er rundet de 40 begge to, og
sådan et sted her vil vi gerne bo og blive gamle.”
På Fejø er vi superglade for vores velassortede købmand. Ud over at
forsyne øboerne med de nøsvendige varer er købmandsforretningen et af
de nødvendige, uformelle mødesteder. Uden varer og uden steder hvor
man kan mødes uformelt kan et lokalsamfund ikke eksistere.
SPAR Fejø driver flere fuldtidsarbejdspladser og huser desuden øens posthus.

Siden overtagelsen den 1/3 2005 Har henrik og Nellie investeret over 600000kr i forretningen, da de ser lyst på fremtiden og tror stenhårdt på Fejø.
Forretningen har sommeråbningstider og vinteråbningstider.
Vinteråbningstider Man-tors 730-1730
Fredag 730-1900
Lør-søn 730-1300
Sommeråbningstider man-tors 730-1730
Fredag 730-1900
Lør-søn 730-1700

Tekst og foto: Anne Moloney og Kirsten Tholle
Oplæg vedr. erhverv på 3 Ø seminaret den 11. november 2007
På de danske småøer bor der ca 4.500 mennesker. Man driver "Foreningen af danske småøer", der er en Småø LAG Aktionsgruppe, der er et fødevarenetværk, et turismenetværk og nu også et erhvervsnetværk. De 8 øer omkring region Sjælland er i færd om at gå sammen om et større regionalt udviklingsprojekt. Her på vore 3 øer er vi ved at udforme vores egen udviklingsplan og et tilsvarende arbejde er i gang på andre småøer.
Jeg mener at man kan tillade sig at sige, at dette vidner om et særligt innovativt drive hos de mennesker, der bosætter sig på øerne (hvis jeg skal sammenligne med den tidligere Ravnsborg Kommune, der havde ca 5.000 indbyggere, så er aktivitetsniveauet på øerne helt usammenligneligt). For ved siden af alt dette holder vi gang i alle vores foreninger og aktiviteter i øvrigt.
Det som jeg mener er afgørende vedrørende udvikling af erhverv på vore 3 øer, således at erhvervsudviklingen bidrager til de blomstrende helårssamfund, som er vores målsætning, er følgende:
Vi må skabe/opfinde modeller for virksomheder, der ser de blomstrende helårssamfund som en del af deres egen målsætning. Virsomhederne skal dermed have en vilje til at kanalisere virksomhedens overskud ind i reinvesteringer i arbejdspladser/indtægtsmuligheder på øerne. Virksomhederne må samtidig være attraktive i forhold til at kunne konkurrere om den tilgængelige arbejdskraft.
Der findes masser af skræmmeeksempler på, hvordan udviklingsmidler i bedste fald ikke har skadet et lokalsamfund - det jeg vil sige er, at vi kan ikke være sikre på at tilførsel ef eksterne penge i sig selv garanterer en udvikling frem mod vores mål, nemlig det blomstrende helårssamfund.
På Fejø har weblog-arbejdsgruppen oplistet samtlige virksomheder på Fejø med henblik på at vise på Smålandsbloggen, hvor mange og hvor forskellige muligheder der er for at starte og drive en virksomhed på Fejø. 16 af dem er lagt ud, vi regner med at være klar, når bloggen har kørt et år, dvs. til marts 2008.
Vi har haft et samarbejde med Cinekom, der har afdækket de virtuelle virksomheder og Cinekom har lagt en lille profil af de, der ønskede det, ud på bloggen.
På Fejø er der gennem de seneste 5 - 10 år startet ganske mange mindre selvstændige virksomheder. Dels håndværksvirksomheder og dels virksomheder inden for IT, design, restauration, bead&breakfast, forlag, krop&sundhed, bolig/arbejde til mennesker med særlig sygdom.
Inden for de traditionelle erhverv landbrug/frugtavl er der foretaget større investeringer. Fejø Forsøgsplantage er reorganiseret (den gamle amba er nedlagt og et nyt KS er etableret). Skalø Laks er solgt og slagteriet er flyttet, nu udelukkende opdræt.
Vi ser at mennesker med bopæl uden for Fejø begynder at drive virksomhed på øen. Dette er der også et eksempel på på Askø/Lilleø.
På Fejø er der tilløb til, at turistvrksomhederne danner er egen forening med henblik på at samarbejde om at udvikle turismen. Cinekom har i samarbejde med Fejø Møllelaug etableret Fejø Møllebutik og Turistinformation i løbet 2006 og drevet butikken som forpagtning i 2007. Der har været fint besøg og en pæn omsætning i butikkens første sæson. Cinekom arbejder på at skabe et økonomisk grundlag for Fejø Møllebutik og Turistinformation i årene fremover. En lønnet medarbejder (som er nødvendig hvis det skal køre professionelt) er den tunge post.
Anne Moloney, Fejø
Til dem, der ikke allerede ved det, er der problemer med færgen Femøsund, så den sejler med reduceret kraft, og skal på værft. Femøsund har aflysninger i aften onsdag, og startende torsdag morgen er der nødplan eller særplan, hvad man nu kalder det, for Femø og Fejøs vedkommende.
John Larsen, Fejø
Netop nu sker der flere spændende ting i og for Lollands landdistrikter, som vi i Lolland Kommune gerne vil invitere dig til at deltage i:
Landdistriktskonference: Lørdag den 27. oktober afholder Lolland Kommune og LAG Lolland en stor konference om udvikling i Lollands landdistrikter. Konferencen afholdes i Bandholm kl. 9.30 - 16.30. Der er cirka 100 pladser, som fordeles efter først-til-mølle-princippet. Tilmeldingsfristen er den 22. oktober - eller indtil der ikke er flere ledige pladser. Læs mere om konferencen, hent programmet eller meld dig til her
Jeg håber, at du vil deltage i landdistriktskonferencen, og at du vil hjælpe os med at sprede invitationen ved at sende den videre til andre, som interesserer sig for Lollands landdistrikter.
Med venlig hilsen
Steen Frederiksen
Projektleder
Udvikling og Erhverv
tlf. 5476 3475 stefr@lolland.dk
Lagt på bloggen af Anne Moloney, redigeret efter Steen Frederiksen ønske den 22.10.07
Iværksættere i udkantsområder i stærkest vækst
I JP/Politikens tillæg "Nyt Job" er hovedhistorien i uge 39, at iværksætterbølgen breder sig til landdistrikterne.
Storbyerne har flest selvstændige pr. 1.000 indbyggere, men det er på landet at der har været den største stigning af nye virksomheder i de seneste år.
I følge Thomas Schøtt, Syddansk Universitet, så er en del af forklaringen at kommunikationen er blevet lettere og mobiliteten større. Derfor ønsker flere at få en større livskvalitet ved at bo lidt uden for de større byer.
Den typiske iværksætter i landdistrikterne kan kaldes "en fri agent" og har oftest ingen eller kun ganske få ansatte. Flemming Just, leder af IFUL, bekræfter disse tendenser og siger: "Disse iværksættere går efter det gode liv, hvor de kan se ud over vidderne fra deres arbejdsvindue og samtidig få deres arbejdsliv og privatliv til at gå op i en højere enhed. De vælger bevidst kun at være sig selv og har ingen mål om at blive vækst-iværksættere eller mangemillionærer. Men de er med til at skabe en fornyet vækst i landdistrikterne, og det er der brug for"
Sakset fra Ø-sammenslutningens nyhedsbrev af Anne, en glad "fri agent" på Fejø
Midt i Smålandshavet på den smukke ø Femø ligger der et familiedrevet hotel/kro i fredelige og rolige omgivelser. Med smukke værelser, fine kursusfaciliteter og hyggelig kro driver vi helhjertet stedet til glæde for vores gæster.
Her er højere til himlen, renere vand og luft, tidligere forår og flere solskinstimer.
Vores specialer er kroferier, kurser og festarrangementer med overnatning.
Sejlturen til Femø med færgen får sjælen til at falde til ro og giver oplevelsen den fulde værdi af at være fri af dagligdagens ræs.
Som en af vores kursusarrangører skrev i gæstebogen: Sejlturen er en ændring af sindets tilstand mere end en geografisk ændring.
Vores styrker ligger i vores fleksibilitet omkring arrangementer, grundig forberedelse, individuel behandling af hvert arrangement og personlig betjening af vores gæster.
Ved ethvert arrangement sendes færgebillet samt en detaljeret bekræftelse på arrangementets indhold.
Flyv til Femø Kro
Som noget helt specielt har Femø Kro & Kursuscenter egen landingsbane for private fly med parkering lige op ad kroen.
Femø Kro
Askhavnsvej 66 & 69
Femø - 4930 Maribo
Telf.: 5471 5009
E-mail: femoe@mail.mira.dk
Hjemmeside: www.femoekro.dk
I Folketidende kan man læse, at Askøs købmandshandel genåbner den 12. oktober.
Kim Andersen og hans hustru fra Bandholm er øens nye købmandspar. De vil starte med at have åbent i weekends og en enkelt hverdag i det kommende vinterhalvår.
I øjeblikket er arbejdet med en opfriskning af butikken gået i gang.
Kilde: Folketidende fredag den 21. september 2007
På Fejø har der været en email diskussion om sikkerheden på vore veje, brug af biler, færgetakster for biler, frivillig taxakørsel, blafferkultur o.s.v.
Det kan der jo siges meget om.
I går havde jeg lyst til at gå en tur, og den endte med at jeg gik langs vores hovedgade, Herredsvej. Tre gange stoppede nogen op, for at høre, om jeg ville med. Det ville jeg jo ikke, for jeg trængte til at bruge benene. Selv kan man jo godt komme i tvivl, om en fodgænger gerne vil tages op eller ej.
Så var det, jeg tænkte: Hvad nu, hvis man gik i højre side af vejen, hvis man gerne vil tages op, og går i venstre side af vejen, hvis man er glad for at gå? Så har bilisten da lidt at gå efter, og kan selvfølgelig selv bestemme, om der er grund til at stoppe.
John Larsen, Fejø
Bliv købmand på Danmarks smukkeste ø
Købmandsbutikken ligger direkte ud til den idylliske lystbådehavn og er indrettet i et smukt og helt nyrestaureret kornmagasin fra 1890erne. Omsætningen var sidste år på 2,6 mio. Men i forbindelse med den årlige jazzfestival og helt nye aktiviteter både i selve havneområdet og andre steder på øen, er der gode muligheder for en væsentlig forøgelse af omsætningen.
Du kan leje købmandsbutikken for 2.200 kroner om måneden, og til privatbrug er der i øjeblikket flere huse til salg. Men du kan også leje et hus for kun 3.000 kroner.
Det vil selvfølgelig være en fordel hvis du har købmandserfaring, men det er ingen betingelse. Langt vigtigere er det, at du forstår værdien af god kundeservice. Så har du lyst til at skabe dig en helt ny tilværelse på Danmarks smukkeste ø, så ring eller skriv til:
Torben Vindnæs, Kongevejen 15, 4930 Maribo
Tlf.: 3093 9802 - mail: torben@vindnaes.com
Se hele stillingsannoncen og billeder her: http://femo.dk/annonce.htm
Tekst: Uddrag af stillingsannonce i Folketidende, lørdag den 25. august 2007
Kære kunder.
Da I har taget så godt imod vores sms-informationsservice, har vi været nødt til at skifte over til en ny og hurtigere sms-server for at kunne betjene jer bedst muligt.
Da det ikke er muligt at overføre tidligere tilmeldinger til det nye system, er vi desværre nødt til at bede jer tilmelde jer til vores nye sms-informationsservice. I en overgangsperiode vil begge systemer køre, og I kan derfor få to enslydende sms-meddelelser.
Der vil senere komme en sms med en ophørsdato for det "gamle" sms-informationssystem.
Tilmelding til sms-informationssystemet kan ske på: www.askoe.mknet.dk eller på www.lolland.dk, og til forskel fra tidligere kan man vælge, hvilke af de tre færger man ønsker information om.
For de kunder, der ikke har mulighed for at tilmelde sig på Internettet, vil der ombord på færgerne være skemaer, som kan afleveres til besætningen.
Sms-informationsservicen er stadigvæk gratis for vores kunder.
Vi beklager ulejligheden.
Med venlig hilsen
Lolland Færgefart
Hans Borchersen
faerger@lolland.dk.
(opslaget er sat på bloggen af Anne Moloney)
I Folketidende lørdag den 18.8.07 er der en stillingsannonce, hvor man søger en ny købmand til Askø, fordi den nuværende har valgt at stoppe 31. august. I annoncen siges der bl.a., at man kan stille bolig frit til rådighed for den rigtige købmand.
Hvis du gerne vil være købmand på Askø, så send f. eks. en kommentar til den blog, så vil din henvendelse blive sendt videre.
Venlig hilsen
John Larsen Fejø
Nyhedsbrev fra Askø Beboerforening
SMÅLANDS Ø-BESØG PÅ Askø/Lilleø
Lørdag, den 25. august 2007.
Askø/Lilleø Beboerforening inviterer herved medlemmer fra beboerforeningerne fra øerne i smålandshavet, sommerhusbeboere samt øvrige interesserede til et Ø-Besøg på Askø og Lilleø.
Vi vil byde jer velkommen på Askø Havn ca. kl. 11.00, hvortil I kan komme med Askø Færgen, der sejler fra Bandholm kl. 10.25, eller I kan selv komme sejlende hertil. Vi håber at kunne byde jer velkommen med harmonikamusik.
Planen er herefter at vi skal til Askø gl. skole, hvor der vil være underholdning med line-dancere v/”Black Stetson Dancers” fra Nakskov og visesanger/trobadouer Annette Svaabæk fra Bandholm, der bl.a. vil synge gamle danske ”evergreens”. Endvidere håber vi på mere harmonikamusik samt et loppemarked fra. kl. 12.00 til 16.00. Loppestader er gratis og alle kan deltage. (Vi har opstillet 100 kvm. telt til lejligheden).
Der vil her være mulighed for at købe mad fra grillen til kr. 50,00 samt øl,vand og vin m.v. til rimelige priser.
Der er færgeafgang fra Askø kl. 14.45 – 16.00 – 17.50 samt en ekstrafærge kl. 21.00.
Med venlig hilsen
Askø/Lilleø Beboerforening
Ulla Mortensen, e-mail: j.m.tagdaekning@pc.dk – tlf. 54 71 07 11
Der er liv i Møllen
Den 30. juni åbnede Fejø Møllebutik og Turistinformation samtidig med møllelaugets årlige fest på møllen. Det var en dejlig dag, regnen til trods. Der er nu gået en måneds tid hvor jeg har haft den glæde at stå i den hyggelige butik og jo, jeg får løn for det. Det er en fornøjelse at betjene de fastboende og turister der finder vej hertil – og Møllen har sandelig fået luft under vingerne: 30-40 gæster pr. dag på 4 timer! Kan I mærke suset derude på øen?
Den bedste dag var nok, da ældrecentret var på besøg. De sad udenfor i solskinnet med deres medbragte kaffe og kage. Da fortæringen var klaret kom alle ind - kørestol og gangstativ var ingen hindring - så blev de gamle fotografier på væggene nøje studeret: ”kan du huske… der står jo..” og Gurli, der med sine 93 år forcerede trapperne helt op til omgangen!
Der kommer mange forbi som har minder om møllen, men også turisterne er glade for stedet. Det gør et stort indtryk på dem, at der findes en så indbydende og hyggelig turistinformation og de kan lide vores ø: ”Tænk her hilser I på hinanden!”. De står længe og studerer opslagstavlen eller bladrer i mappen, hvor jeg har sat forskelligt om øen, bl.a. taget fra vores hjemmeside. Spørger de om noget jeg ikke kan svare på ”Hvad koster det at ligge i Vejrø havn”, ”Hvad var opskriften på den ret hvor Meyer brugte æbleeddike” så kan jeg gå på nettet og finde svaret. Det er herligt så tilfredse de bliver. Forleden var der en mulig tilflytter der straks kunne få oplysninger om huse der er til salg. Sommerhusbeboerne er også glade for at kunne checke deres mail på nettet.
Du kan støtte turistinformationen og dig selv ved at hænge dit opslag på tavlen, det må blot ikke være større end ½ A4 side så der er plads til alle, eller du kan sende en mail til moellebutik@cinekom.dk
I møllebutikken sælges kvalitetsfødevarer fra Fejø og de andre sydhavsøer. Her fra øen er det bl.a. honning og 4 slags æblemost, men der er også varer fra Skarø, Strynø, Lilleø, Bogø og fra Lolland. Butikken har også varer hvor en vis procentdel går til møllelavets arbejde.
Med tiden vil der komme endnu flere produkter. Det er planen at arrangere foredrag og små workshops, hvor man f.eks. kan lave lys af bivoks eller en lille ting af pil. Når 1.sal er sat i stand vil der blive skiftende udstillinger af historisk interesse og af lokale kunstnere. Der er i det hele taget mange planer og ideer er der endnu flere af.
Det er en utrolig spændende proces, men også lidt overvældende og det er umuligt at sætte så meget i værk i løbet af en enkelt sommer, så I må have tålmodighed, - det bliver helt sikkert sommer igen.
Vidste du at:
Fejø Møllebutik og Turistinformationen er tænkt som nonprofit, hvis formål er at fremme de erhverv og arbejdspladser, der nyder godt af, at mennesker fra ”den anden side” vælger at besøge vores dejlige ø og naboøer.
Møllebutikken er med stor entusiasme og arbejdsindsats, sat i omdrejninger af Kai og Anita ude fra Kernegården via deres firma Cinekom. I opstartsfasen er projektet delvis støttet af det offentlige, men på sigt er det meningen at driften overtages af foreningen af turistaktører.
Så nu ved du det. Møllen maler igen
Hilsen Eva Følsgaard
Daglig leder af Fejø Møllebutik og Turistinformation
Klipoteket FejøHerredsvej 53

Jeg flyttede til Fejø i 1984 med solid baggrund i frisørfaget. I begyndelsen var jeg tilkaldevikar på Lolland, men tog springet og startede min egen salon på Fejø i 1986.
Det har jeg aldrig fortrudt, selvom det af og til kan være en ensom affære ikke at have kollegaer til daglig.. Frisøren i Kragenæs og jeg har derfor stor glæde af hinanden, både til løbende at snakke fagligt med hinanden , men ikke mindst til faglig udvikling via deltagelse i kurser. Det er en stor fordel at have sit arbejde hjemme, jeg kan udnytte evt. ikke booket tid, og jeg sparer megen tid til transport. Jeg er frisør for alle, børn og voksne, kvinder og mænd, fastboende og sommergæster, og kan man ikke komme til mig, ja så rykker jeg. Fx til ældrecenteret, hvor jeg hver anden tirsdag har salon der. Heldigvis har jeg så meget at lave, at tidsbestilling på tlf. 5471 3438 er nødvendig. Med venlig hilsen

Pia Andersen
fotos og afsender Kirsten Tholle

I pinsen genåbnede Landbolyst som kro og feriecenter.
Sanne Holm Nielsen har overtaget lejemålet, hun får hjælp af sin kæreste Jan Dalhoff.
Landbolyst er åbent for spisning alle ugens dage fra 11 til 20 med frokost og a la carte om aftenen.
Om lørdagen er der Det Store Kolde Bord fra 13 til 16.
Landbolyst er åbent for selskaber, hvor gæsterne kan få buffet og eventuelt overnatte på stedet.
Overnatning kan ske i en af de 16 hytter, med stue, to værelser, køkken og bad i hver.
Bestilling og reservation på tlf. 30293525
Cafe Dybvig Fejø Kun 25 meter fra kajkanten i Dybvig Havn på Fejø ligger Cafe Dybvig. Cafeen blev startet i 1984 som pølsevogn, og vi købte den i 1998. Siden da har vi udvidet flere gange, senest i 2003. I dag bliver der lavet gammeldags mad. En ugeplan med dagens ret bliver sendt ud på Fejø Mailliste. Dog har vi også et godt spisekort. Vi har desuden mange grillretter og flere slags steaks. For tre år siden udvidede vi spisekortet med stonebeef. Disse skal bestilles dagen før, da det tager flere timer at varme stenen op. Det er nok noget af det bedste man kan få, da man selv steger sin bøf som man vil have den. Om vinteren har vi åbent fra kl. 10 til kl. 20. Om sommeren fra kl. 10 til kl. 21.30 - 22 ( så længe der er gæster ) Vi bager morgenbrød på bestilling ( skal bestilles inden kl. 21 aftenen før ) og kan hentes fra kl. 7.30. Morgenmad kan desuden bestilles fra kl. 7.30 til kl. 10.00. Cafe Dybvig kan betjene op til 50 personer, når vi igen kan tage alt i brug efter udbedring af skader som følge af Stormfloden d. 1. nov. 2006. Forhåbentlig sker dette inden juli måneds udgang. Vi har en meget stor terrasse, hvor der har været herlige grillarrangementer. Sommerens første store arrangement er d. 7. juli 2007, hvor Amin Jensen optræder kl. 17.30, hvorefter der er en stor buffet inden orkesteret KIMI går på for fuld udblæsning kl. 19. Næste store arrangement er den 18. august 2007 med et 4-5 mands jazzorkester på terrassen fra kl. 17. Vi beder om godt vejr. Enten sidst i juli eller først i september byder vi på en gang Irish Folkemusik Dette bliver annonceret senere. Bordbestilling tlf. 54713499 eller 23651303 Med venlig hilsen Helen og personale.
Så skete det!
Informationsskiltet blev pillet ned
I Dagbladet Information var der for nogen tid siden en meget interessant og veldokumenteret artikel om "Kampen om det åbne land". Jeg mener at den ville være ret så relevant at bringe i dette forum.
Jeg har derfor kontaktet Dagbladet Information for at få lov til at bringe artiklen, skrevet af journalist Thomas Hebsgaard. Det kan imidlertid ikke lade sig gøre, jeg bringer derfor et citat fra artiklen og et link.
Mit synspunkt er, at disse forskelligrettede interesser i forhold til det åbne land er væsentlige at forstå, når vi bevidst arbejder med at skabe bosætning og udvikling for vore 3 øer. Jeg håber, at artiklen gør gavn. Jeg har selv ikke nogen færdig mening om, hvorledes udviklingen i det åbne land bedst sker for Lolland såvel som på vore 3 øer.
Med venlig hilsen
Anne Moloney, Fejø
Citatet:
"Danmarks landskab er lige nu rammen om en æstetisk magtkamp. Dagligt lukker tre landbrug, og millioner af kvdratmeter overflødige landbrugsbygninger forfalder, mens storbønder bygger nyt - og tudegrimt, mener mange. Men hvad skal vi med det åbne land - frilandsmuseum med klappekøer eller industrilandbrug?"
og linket:
http://www.information.dk/InfWebsite/FremvisningPHP/TryktAvis/TAvPrint.php?pTAvVis=215585
Lørdag den 9. juni er der jo overnatningsweekend for 3Ø beboere på Femø. Samme dag sker der flere interessante ting på Femø Havn. Nogle af dem vedrører også Askø og Fejø direkte.
Her er programmet fra Femø Beboerforening:
Standerhejsning af Blå Flag
I anledning af Friluftsrådets tildeling af Blå Flag til Femø Havn
er der standerhejsning og fest på kajen
lørdag den 9. juni.
Ved samme lejlighed modtager SmålandsØerne 10.000 kroner
fra Danske Banks Initiativpulje til brug for
udvikling af vores fælles weblog.
-o-0-o-
Program
Kl. 11.00: Officiel overrækkelse af Blå Flag – Standerhejsning på havnemolen
Havnecafeen åbner – musikalsk underholdning af Ole Berg
Kl. 12.00: SmålandsØerne modtager Danske Banks Initiativpris
Havnefesten fortsætter på kajen i lystbådehavnen
-o-0-o-
Kom og vær med!
Trøjborg
Trøjborg er en gård på Fejø, som producerer smågrise og landbrugsafgrøder. Ejendommen er på 300 ha. Ud over at dyrke korn, som grisene spiser, dyrkes der sukkerroer til sukker, raps til energi (olie), græsfrø der bruges til græsblandinger (golfbaner, haver m.m.) og endelig er der 0,6 ha med sødkirsebær. På Trøjborg bor der 565 årssøer, som producerer ca. 15.000 smågrise om året. Smågrisene er 5 uger gamle og vejer lidt over 9 kg når de flytter fra Fejø til to andre landmænd på Lolland, som opfeder grisene til slagtning.
På Trøjborg er der 3 fastansatte medarbejdere + Niels Sloth Larsen, der ejer og driver ejendommen. Derudover er der i perioder ansat håndværkere til bygningsvedligeholdelse, om- og tilbygninger m.m.. Den ene medarbejder er fuld tid i stalden, den anden er fuld tid i marken. Den tredje medarbejder er normalt en elev, som er ½ tid i stalden og ½ tid i marken.
Som mange andre landbrug har Trøjborg gennemgået en hurtig udvikling de sidste 35 år. Niels, der er ca. 5. generation i lige linie på Trøjborg, overtog ejendommen fra sin far og mor i 2002. Da
Niels´s far købte Trøjborg i 1971 var der 27,5 ha og ingen dyr på ejendommen. Det spås at dansk landbrug om 10 år vil bestå af 10.000 produktionsejendomme. Det er Trøjborg´s mål at være én af de 10.000. Der er i dag ca. 25.000 produktionsejendomme i Danmark.
På Trøjborg bor Niels (33 år) i dag sammen med sin familie bestående af børnene Louise (6 år) og Agnete (4 år), samt hans kone Nini (33 år), der er uddannet bachelor i erhvervssprog og arbejder som sekretær på MAN Diesel i Holeby. Niels har en uddannelse som cand.agro (agronom) og arbejdede indtil han overtog Trøjborg i 4 år som økonomikonsulent i en landboforening.
Hvis du vil vide mere om Trøjborg, så er du velkommen til at kigge på deres hjemmeside http://troejborg.fejoe.homepage.dk/
Jeg startede Catchy Company sammen med Helle Kofoed i januar 2005.
Vi designer, producerer og distribuerer nattøj og hjemmetøj til piger og kvinder.
Summer Nice Helle Kofoed står for salg, indkøb og administration. Jeg står for design og produktion til Østen og Europa. Vi har en sælger til at dække Fyn og Jylland, to agenter i Holland, en i Norge og en person på vores nyoprettede salgskontor i USA. Jobbet klares dels fra mit lille hjemmekontor på Fejø, dels på vores showroom i Bellacenteret, hvor jeg har to koncentrerede arbejdsdage om ugen. Overnatter hos min far i Solrød og drager så hjem igen til naturen, roen, nærheden og trygheden for mine tre børn: Ella på 1½ år, Ronja på 3 år og Rosa på 9 år. Det fungerer rigtigt godt. Der er ulemper ved at bo på en ø. Fx kan jeg ikke modtage eksprespost og efter udlandsrejser kan jeg ikke bare skynde mig hjem til familien, hvis jeg er landet i Kastrup sent på aftenen. Men de gener tager jeg gerne for livet her på Fejø, hvor jeg endelig har fået kombineret et hektisk “ modeverdenliv “ med et roligt, trygt familieliv På vores hjemmeside www.catchy.eu præsenterer vi produkter m.m.
Helle Walther Huset Højbo, Fejø
Havnebutikken Dybvig Havn Fejø
Fredag den 4. maj 2007 åbnede Heidi Gresik og Pia du Toit Havnebutikken på Dybvig Havn.
Åbningstiden i maj måned: lørdag, søn- og helligdage 11 - 20 tirsdag til fredag 14 - 20 mandag lukket Åbningstiden vil senere blive justeret efter behov.
Først og fremmest kan man købe is, hvor udvalget er stort: italiensk, traditionel gammeldags, økologisk, sukkerfri. Vafler og ispinde. Måske udvides med soft-ice og hjemmebagte vafler.
Havnebutikken tilbyder også take-away kaffe og te samt øl og vand. Desuden kan købes en del kolonialvarer fx pasta, pesto, marinader, dressinger, honning, syltetøj, bolcher, en del heraf er fejøprodukter. Endelig finder man et spændende udvalg af lokal kunst og kunsthåndværk:malerier, keramik, pileflet, quiltede tasker, strikkede dukker m.m.
Pia du Toit ( social-og sundhedsassistent ) og Heidi Gresik ( pædagog ) er begge flyttet fra Sjælland til Fejø med mand og børn. Fælles for familierne er det Fejøs skønhed, ro og trygge rammer, der har fået dem til at hive rødderne op og flytte til øen for at slå nye.
Foto venligst udlånt af Lokaliseringsrådet, fra konkurrencen "Nye egnsretter 2006", hvor Clara Frijs og Kernegaarden vandt førstepladsen med deres økologiske æblecideris.
Jessica Lundberg og Benedikte Hovmand har været i restaurationsbranchen i mange år. På et tidspunkt, hvor hverdagen var ved at blive lidt for forudsigelig, fandt kollegaerne ud af, at deres fælles ønske var at starte deres eget sted. De havde begge en forkærlighed for Fejø, så da det gamle spisested på havnen blev ledigt, slog de til med det samme. Drømmen var så småt ved at gå i opfyldelse!
Fejø har altid været kendt for sine blomstrende frugthaver og mange boder langs vejene, der lokker de forbipasserende med fristende, nyplukkede frugter. Clara Frijs pæren er med sin delikate smag og sit sprøde, lysegrønne udseende et særligt kendetegn for Fejø – og blev derfor inspirationskilden til vores navn.
Vi kunne personligt ikke stå for det frodige Fejø. Fejbattingerne har en helt speciel evne til at få ting til at gro og smage vidunderligt og de er stolte af deres bedrifter. Derfor er alle vores råvarer, så vidt muligt, fra Fejø. Og her er nok at tage af. Vi plukker, høster og forsyner vores gæster med alt det nye grønne sæsonen byder på. De tidlige brændenælder bliver forvandlet til velsmagende brændenældesuppe; Figener bliver syltet og blommer presset til saft. De små skud af skvalderkål bliver til alletiders svalderkålspizza og de nye fine kartofler- de serveres bare som de er.
På Clara Frijs har vi ikke noget fast menukort – menuen sammensættes efter øens friskeste udbud af råvarer. Når Kernegaarden slagter, er der lam på menuen. Er der fisk i garnet, serverer vi skrubber med grøntsager som Palle, vores "havenisse", lige har høstet.
Fordi vi ved, at god mad bliver til i en respektfuld ånd, forarbejder vi alle råvarer fra bunden og bestræber os på at være så økologiske som overhovedet muligt. Clara Frijs sætter en ære i at servere enkle, men veltillavede retter– både når den lille og store sult skal stilles.
Søndage mellem 10 og 13 laver vi stor brunchbuffet, hvor det myldrer med glade sommergæster. Det skaber et leben med børn og hyggeligt sammenrend.
Vi bager morgenbrød, pandekager og muffins. Steger pølser, bacon og laver røræg med krydderurter og serverer et udvalg af salater, oste samt andre lækkerier. Det er efterhånden blevet et fast søndagsritual for mange Fejøboere at komme til brunch hos os.
Restauranten har åbent fra omkring påske og til slutningen af september. Åbningstiderne er lidt efter "vejr og vind", derfor anbefaler vi altid, at du ringer og bestiller bord.
Der er mange gode grunde til at komme til Fejø - Vi glæder os til at vise dig vores dejlige ø og alle dens kulinariske herligheder.
På glædeligt gensyn Jessica og Benedikte
Clara Frijs
Dybvigvej 45 4944 Fejø 5493 5471 info@clarafrijs.dk , www.clararijs.dk
Kristine Skaarup Nielsen og Laila Slotø
Siden 1. marts 2007 har man kunnet få massage hos Kristine Skaarup Nielsen og afspændende behandling hos Laila Slotø i et lokale ved siden af lægens konsultation på Fejø Ældrecenter.
Det er et stort privilegium, at man kan blive behandlet lokalt som øbo, hvis man døjer med muskel- og ledsmerter, hovedpine, migræne, gigt, dårligt kredsløb, fordøjelsesproblemer, indre uro eller søvnbesvær.
Begge behandlere er flyttet til Fejø for ca. 2 år siden og har erfaringer med fra deres virke på Sjælland.
Kristine Skaarup Nielsen - tlf. 5160 3536
Efter et års orlov begynder jeg nu at praktisere igen. Jeg er eksam. massør og kropsterapeut. En 3-årig uddannelse, jeg afsluttede i 2004 hos Body Self Development System (www.body-sds.com) i Karlslunde og København. Udover at massere underviser jeg i en gymnastikform som også er en del af min uddannelse ("Mere energi i hverdagen").
Laila og jeg supplerer hinanden godt og ser frem til et godt samarbejde.
Laila Slotø - tlf. 5471 3233
Efter knap to år på Fejø med forefaldende arbejde som vikar i Børnehuset, frugtplukker og postafløser er jeg tilbage i mit fag som eksam. afspændingspædagog. I 1980 afsluttede jeg min 3-årige uddannelse på skolen for Kropsdynamik i København. Jeg har siden arbejdet som underviser og behandler på Midtsjælland.
Jeg glæder mig til samarbejdet med Kristine i vores fælles behandlingslokale. Jeg vil dog fortsat tage hjem til folk, der foretrækker at blive behandlet derhjemme.
Men hvem skal man så vælge? Ja, det er et temperamentsspørgsmål om man foretrækker Kristines håndfaste dybdemassage på den bare hud eller hellere vil have Lailas blide, afspændende behandling uden på tøjet.
Du er velkommen til at ringe til os begge og få en uforpligtende samtale, før du bestiller tid.
Danske Livsportrætter
Danske Livsportrætter er en af grenene i mikrovirksomheden Sydendal Kommunikation.
I 2003-04 fik jeg den idé at skrive livshistoriebøger (’livsportrætter’) for helt almindelige mennesker. Jeg mener, at alle mennesker lidt oppe i årene har en vigtig historie at fortælle, også selvom de måske ikke mener, at de har levet et liv ud over det sædvanlige. Tænk bare, hvis man havde sin oldefars eller tipoldemors livshistorie på skrift. Ville det ikke være fantastisk?
Livshistoriebøgerne bliver til ved, at jeg tager ud og interviewer fortælleren, typisk tre gange 1½ time. Vi gennemgår og udvælger herudover billeder, og jeg skriver herefter historien sammen, opdeler den i kapitler og afsnit og laver layout. Alt sammen i samarbejde med fortælleren og evt. med fortællerens nærmeste pårørende. Resultatet bliver en fin lille paperback på 80-100 sider, som typisk bliver trykt i 30 eksemplarer og foræres til fortællerens venner og familie. For mig er det at arbejde med livsportrætterne blevet et dejligt håndværk, som glæder både fortælleren, efterkommerne og – det er jeg sikker på – generationerne efter.
Sydendal Kommunikation og Danske Livsportrætter kører lige nu blot som bivirksomhed, da jeg sidste år blev tilbudt en stilling i Lolland Kommune, som jeg ikke kunne sig nej til. Mit mål er nu at holde mine færdigheder og min erfaring ved lige ved bare at skrive ét livsportræt om året. Interessen for mit specielle produkt er absolut til stede, og jeg tror ikke, den bliver mindre i fremtiden.
Læs mere på www.livsportraetter.dk.
Kirsten Sydendal, Fejø.

FEJØ ELEKTRIKEREN
Vestergårdsvej 1, Fejø 
Jørgen Andersen startede som selvstændig el-installatør på Fejø i 2000. Øen havde i flere år været uden egen elektriker, så det var helt naturligt at starte som selvstændig, da familien flyttede fra Hørsholm til Fejø. Der blev indrettet værksted og lager på den nedlagte landbrugsejendom, Vestergård, som nu er renoveret og beboet af familien. Firmaet er et typisk enkeltmandsfirma, hvor det er mester selv, der løser alle opgaverne. Forskellige samarbejdspartnere og medhjælp trækkes der på ved særlige specialopgaver.
Jørgen arbejder stort set udelukkende lokalt på Fejø, og opgaverne spænder meget vidt. Firmaet sælger el-artikler, hårde hvidevarer og vandvarmere til konkurrencedygtige priser og vakuumtoiletter til sommerhusbebyggelsen. Jørgen har tillige i syv år været lokal SEAS-NVE-vagt.
Som Ø-håndværker må man være indstillet på, at der ikke er så stor forskel på hverdag og weekend, men det er en myte, at man forventes at stå til rådighed altid. Man har en stor frihed ved at bo og arbejde lokalt, og grænserne mellem arbejdstid og fritid kan til en vis grad udviskes, hvis man ønsker det. Materialer og varer leveres fra dag til dag og transporteres helt rutinemæssigt og smidigt med fragtmand og færge. Kollegialt udveksles der erfaringer ved forskellige møde- og kursusaktiviteter på Lolland, ligesom mange opgaver løses i samarbejde med øens andre håndværksmestre.
Jørgen nyder den nære kontakt med Ø-boerne, og der vanker ofte både kaffe og nybagt kage til elektrikeren.
Jørgen træffes på mobiltlf.21676848

Iduns Have.
Firmaet har eksisteret i 14 år, nemlig al den tid indehaveren Thorkel Bejer, Storemosevej 60, har boet på Fejø.
Aktiviteterne har gennem tiden været mange. I starten var det også biavl og konsulentvirksomhed som landskabsarkitekt. På det seneste har tørret frugt (snacks) været prøvet af, og nu producerer Iduns Have også brænde, juletræer, pyntegrønt (nobilis og buksbom), hegnspæle, solbær og hasselnødder. Og der er planer om kirsebær, morbær og udvalgte grøntsager. Men hele tiden med økologisk frugtavl som gennemgående tema.
Der er 14 ha. at boltre sig på, heraf 6 ha. med frugttræer fordelt på 5 frugthaver. Der produceres årligt op til 15 t. frugt, heraf ca. halvdelen til most. Konsumfrugten sælges stort set kun til én grossist på Nordvestsjælland. Mostfrugten, herunder franske cidersorter, sælges nu mest til lokal forarbejdning på Fejø.
Firmaets deltagelse i diverse markedsføringsprojekter som Spirekassen og Æblets Dag på Fejø skal mest ses i et videre perspektiv: Fremme af bæredygtig levevis – også på Fejø. Markedsføring i snæver forstand er der ikke behov for. Økologisk frugt er en efterspurgt vare.
Bortset fra en tiltrængt intensivering af produktionen, er der ingen ambitioner om vækst eller ansættelser. Firmaet er helt bevidst holdt på et lavt omkostningsniveau. Kun få investeringer, til gengæld masser af helsebringende arbejde og frihed til selv at vælge, hvad der skal prioriteres.
Iduns æbler, der gav guderne i Valhal evigt liv, gavner måske også beboerne og kunderne i Iduns Have på Fejø…
15.3.2007. Thorkel Bejer

Repræsentanter fra Askø, Femø og Fejø, samlet til seminar på Askø, åbner i disse minutter vores fælles weblog!
Vi lader cider-propperne springe...
Nærmere følger senere....
Beboerforeningerne

Anne Moloney har en enkeltmandsvirksomhed på Fejø, Kroppens Sprog.
Anne Moloney behandler mennesker, som har fysiske symptomer, der ikke kan forklares eller
diagnosticeres medicinsk. Det kan være mange forskellige slags symptomer fra kvalme over hovedpine til led- og muskelsmerter. Behandlingen foregår med krops- og samtaleterapi-
På ejendommen på Fejø med udsigt over Smålandsbæltet og Store Mose, som Anne ejer sammen med sin mand, tilbyder Anne Moloney Fejø Retreat. Man behøver ikke at spendere en halv million eller
tage helt til Grækenland for at komme ned i kroppen og slappe af. Det klares fint på et enkelt døgnophold, eventuelt forlænget til en week-end, eller på et af de 4 døgnsretreat, som vi afholder ved jævndøgn.
Udviklingsplanerne for virksomheden - de store og flyvske - er at etablere en såkaldt
helbredende have på Fejø - eller med et udvidet koncept at skabe "Den Helbredende Ø".
Telefontid: mandag, onsdag, fredag kl. 8-9 på telefon 54713374