Bæreposer/Fejø Omstilling
Først syede Sue en pose. (Sue Upton, fejø, red.)
Så syede Conni en pose. (Conni Hansen, Fejø, red.)
Her er Connis første pose.
Så arrangerede Sue en posesyningsdag og 5 kvinder mødte op. Stofferne flød på gulv og klippeborde. Symaskinerne snurrede, kaffen og kagen duftede.
Snart havde Sue syet sin anden pose (altså den første på dén dag).
Kvinderne syede i mange timer. De lo og de snakkede og de syede og de havde en dejlig dag.
Sue frydede sig over alle de poser. Alt det stof, der ellers bare ville have ligget i skuffer og skabe.
Det dejlige samvær, som vi ellers ikke ville have haft.
Se, det var bæredygtige poser.
Poser, der ikke blot kan bære varer, men som også er med til at bære os ind i fremtiden.
Du kan købe en pose på Æblets Dag på Fejø. Fejø Omstilling har en bod. Salget af poserne betaler stadelejen plus en lille folder om Fejøs omstillingsinitiativ.
Tekst og foto: Anne Moloney, Fejø Omstilling
"In Transition" vises for 2. gang
På mandag den 14. juni viser vi for 2. gang filmen "In Transition" idet der til den første visning var flere, som gerne ville have deltaget, men som ikke kunne komme. Hvordan er det nu lige det bliver, når vi ikke længere har så meget olie - eller når olien slipper op?
Sted: "Skolefri", Brigetvej 6
Tid: Kl 19
Dato: mandag den 14. juni 2010
Tilmelding senest søndag den 13. juni gerne til John og Sue på tlf 54722023 eller på mail supton@altruists.org af hensyn til stoleopsætning. Der bliver serveret te og kaffe, kage o. lign må man gerne selv medbringe og man må også gerne tage sit eget krus med, det letter opvasken bagefter for værterne.
Ud over at se filmen taler vi om betydningen af omstillingsinitiativer på Fejø såvel som i resten af verden og omegn. Vi producerer ideer til konkrete tiltag vedrøende omstilling og modstandsdygtighed på Fejø. Man må gerne inspireres af den første "post-it" opslagstavle, som er skrevet ren og lagt ud på Fejøs hjemmeside på denne adresse: http://fejoe.dk/dokumenter/fejoe_omstilling_2010_initiativliste.asp
Desuden ligger der information om det første omstillingsinitiativ (den 13. maj på Fejø Skole) på Fejø Permakulturs blog her: http://fejoepermakultur.wordpress.com/2010/05/13/first-transition-initiative/
Med venlig hilsen
Initiativgruppen vedrørende Fejø Omstllings Halløj
Henrik Fleischer, Kirsten Maria Klibo, John Larsen, Sue Upton, Anne & Mick Moloney
Beregningsgrundlag for indtjeningsmuligheder på færgedriften via 1 dags turister.
Forudsætninger:
På borgermøde på Fejø den 28. maj blev det oplyst, at der er en fremskrevet og dermed forventet budgetoverskridelse på 1 mill på færgedriften i Lollands Færgefart.
Det samlede færgedriftsbudget er på 25 mill. Indtægter er 16 mill fra staten og 8 mill i driftsindtægter – heraf det forventede underskud på 1 mill.
Forslaget fra Fejø Møllebutik & Turistinformation er nu at forsøge at se på, hvorledes der kan genereres et øget overskud på Fejøfærgen med afledt indtjening på salg af varer og tjenesteydelser på øen – og deraf skattegrundlag for Lolland Kommune. Forslaget skal mest opfattet som en måde at tænke udvikling og omsætning på (fremfor besparelser og serviceforringelser). Tallene kan gennemarbejdes og udvikles langt mere, men det tillader tiden ikke. Desuden kan tilsvarende beregninger gøres for andre turismesegmenter.
1- dagsturister på Fejø.
Kategori 1: Kommer på cykel, har et lille forbrug – de køber hvad der svarer til en ispind. Antal: 1000 personer
Kategori 2: Kommer i bil, har et lidt højere forbrug, shoppeturister. De går måske ind hos købmanden, besøger en gårdbutik eller køber lidt ved vejboderne. Tager måske en ridetime. Antal: 1000 personer
Kategori 3: Kommer parvis i bil. Spiser frokost og shopper lidt. Antal: 1000 personer
Kategori 4: Kommer i busser á 40 personer. Har selv mad med, men de shopper lidt. Antal: 25 busser (dvs. 1000 personer)
Kategori 5: Kommer i busser á 40 personer, spiser frokost på øen og shopper lidt. Antal: 25 busser (dvs. 1000 personer)
omsætning til færgen // omsætning til Fejø
Kategori 1:
1 billet á kr. 37,- 37.000,-
1 cykel á kr. 7,- 7.000,-
1 ispind á kr. 20,- 20.000,-
Kategori 2:
1 billet á kr. 37,- 37.000,-
1 bil á kr. 129,- 129.000,-
Shopping kr. 100,- 100.000,-
Kategori 3:
1 billet á kr. 37,- 37.000,-
1 bil pr. par á kr 129,- 64.500,-
Frokost og shopping kr. 250,- 250.000,-
Kategori 4:
1 bus á kr . 350,- 8.750,-
1 billet á kr. 37,- 37.000,-
Shopping á kr 75,- pr person 75.000,-
Kategori 5:
1 bus á kr . 350,- 8.750,-
1 billet á kr. 37,- 37.000,-
Frokost og shopping å a kr. 250,- 250.000,-
I alt indtægt på færgedriften 403.000,-
I alt omsætning på øen: 695.000,-
Kommuneskat af overskud på omsætning 150.000,-
I alt netto til Lolland Kommune ved 1 dagsturisme og KUN beregnet vedrørende Fejø: kr. 553.000,-.
Hallo, det er jo halvdelen af det beløb, der skulle spares…….
Jo, men kun hvis prisen ikke hæves.
Hvis prisen hæves vil mange endagsturister undlade at besøge Fejø. Heraf ses, at prisforhøjelser kan have den modsatte affekt af det tilsigtede, nemlig at overholde et budget.
Med venlig hilsen
Fejø Møllebutik & Turistinformation ved Anita & Kai Winter, Anne & Mick Moloney ultimo maj 2010.
Første permablitz på Fejø vellykket
Vi byggede et vikinge hegn!
Danielle Pink og Peter Anderson på Storemosevej 28 driver Danmarks ældste økologiske frugtplantage, den er omlagt helt tilbage i 1986. Desværre en den, som mange med tilknytning til Fejø sikkert ved, ganske tilgroet med hvidtjørn, vilde roser samt andre stikkende og for frugttræerne kvælende plantesorter.
Permablitzen lørdag den 15. maj rettede sig imidlertid ikke mod at luge ud i de mange kvælende gevækster men derimod om at rejse et vikinge hegn, som Peter og Danielle har fået inspiration til ved et besøg på Trelleborg. Hegnet skal skærme den 600 m2 store nyanlagte økologiske grøntsagshave mod især dådyr.
Trods et til formålet noget tvivlsomt vejr mødte 13 kække voksne og 5 mindst lige så kække børn op til den i forvejen for hele øen advicerede og velplanlagte permablitz. I løbet af relativt få timer lykkedes det for deltagerne at få stolperne i jorden til hele hegnet rundt om haven og at få rejst cirka halvdelen af hegnet.
Værter såvel som gæster var velfornøjede. Det var rigtig hyggeligt at gå og lave noget sammen, som er både fornuftigt og perspektivrigt.
Se billedstribe fra dagen på picasaweb her:
http://picasaweb.google.com/storemose/VikingFencePermablitzFejMay2010#
Og mere tekst og billeder på Fejø Permakulturs blog her: http://fejoepermakultur.wordpress.com/2010/05/15/the-permablitz-on-fej%C3%B8-of-may-2010/
Anne Moloney, Fejø Permakultur
Vi så filmen
Det første initiativ på Fejø til at gøre Fejø til et modstandsdygtigt samfund i relation til den tid, der kommer, hvor vi ikke har så meget og så billig olie blev taget på Kristi Himmelfartsdag 2010.
Vi mødtes på Fejø Skole, så filmen "In Transition", spiste frokost sammen og brainstormede på mulige initiativer på vor skønne ø. Så nu er vi i gang!
Det var i øvrigt hamrende hyggeligt!
Du kan se initiativlisten på Fejøs hjemmeside her.
Næste initiativ er på lørdag den 15. maj, hvor der er "permablitz" i Peter og Danielles have.
Næste initiativ er fællesspisning med Fejø Permakultur; det foregår hos Anne og Mick, Storemosevej 32 kl 18 den 25. maj 2010. Man medbringer en ret til fælles bord og man medbringer også selv tallerken, kop, kniv, gaffel, te kaffe. Vi spiser sammen og sludrer om omstillingsinitiativer. Ring eller mail hvis du vil deltage af hensyn til opstilling af borde og stole. Alle som er nysgerrige på omstillingshalløj´et er velkomne!
Demokratiets grænser
Nedenstående er klippet fra nyhedsbrev fra IFUL (Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter) og lagt på bloggen af Anne Moloney. Hvor er det godt at vi har vores egen udviklingsplan!
Malene Brandt Winther: ph.d.-projektet ”Demokratiets grænser”
”Demokratiets grænser – en analyse af landdistrikternes politiske muligheder efter den danske kommunalreform i 2007.”
Malene tager udgangspunkt i, at selvom halvdelen af landets kommuner har formuleret en landdistriktspolitik, har mange af dem glemt opfølgningsprocedurerne. To landsdækkende undersøgelser konkluderede i 2009, at manglende statslige krav til økonomi og udviklingsmål ofte gør landdistriktspolitikken til symbolpolitik. Forskningshypotesen er derfor, at landdistrikterne reelt bliver marginaliseret, når fx landboernes ønsker afvises med henvisning til omkostninger pr. indbygger: økonomien er blot et af mange mulige kriterier og inddrager ikke fx sociale og kulturelle værdier. Spørgsmålet er derfor, hvordan landdistrikterne opnår lokalpolitisk ligestilling, så demokratiet rækker helt ud til kommunegrænsen. En nøjere beskrivelse af projektet og en præsentation af Malene Brandt Winther findes på IFULs hjemmeside. Du kan kontakte ph.d.-stipendiat Malene Brandt på mbw@sam.sdu.dk.
Giver de små øer friktion i højhastighedssamfundet?
Kronik i Kristeligt Dagblad 15.6.2009, af Jørgen Rasmussen, Omø:
De danske småøer er ikke undtagelsen, men reglen
Netop på grund af vores mange småøers beskedne størrelse kan vi bidrage til nogle fornyede overvejelser om globale strategier i det 21. århundrede. Men er Danmark som øhav betragtet ikke længere i stand til at erkende sin forbundethed med havet?
Jeg er personligt overbevist om, at der skal arbejdes på mange forskellige planer, hvis småøerne og de øvrige udkantsområder inde på fastlandet skal genvinde deres værdighed uden for feriesæsonerne, skriver forfatter og filosofisk dannelseskonsulent Jørgen Rasmussen.
HVAD SKAL VI DOG STILLE OP med de danske småøer? Har Danmark ikke for længst vendt ryggen til havet og gået videre ind i storbyernes eget univers? Småøerne selv er nærmest uden betydning for de toneangivende vækstforestillinger og henslæber umiddelbart deres tilværelse som fritidsreservater.
Her har de omkring 5000 øboere et andet syn: Det såkaldte "tab af havet" i dansk identitetshistorie betød godt nok et farvel til riget som potent søfarts- og stormagtsnation, men skyllede man i samme omgang ikke øerne ud med badevandet - eller rettere ud af ørerne, så at sige?
L.C. Nielsens kendte højskolesang fra 1901 "Jeg ser de bøgelyse øer" fungerer på mindst to planer: For det første er den et sympatisk, men også dybt patetisk og nationalromantisk vidnesbyrd om det overordnede historiske skred i danskens mentalitet op gennem 1800-tallet, hvor det efterhånden går op for os, at vi er og forbliver skrumpet ind, og at vi derfor klogelig bør gøre en dyd af nødvendigheden og værdsætte, ja - hylde de tilbageværende rester af fordums storhed.
Og netop dér i sommersolen ligger så alle "de bøgelyse øer spredt ud over havet" lige til at genopdage for dem, som skulle have glemt deres tilstedeværelse midt i det hele. Men det gælder altså ikke øboerne selv, der ikke kunne tænke sig at bo noget andet sted på kloden. Det skulle da lige være på naboøen, hvis ens egen skulle vise sig at være social eller økologisk ubæredygtig for en tid, for en årrække eller for resten af livet for den sags skyld.
Dernæst er sangen en stadig påmindelse om, at småøernes tilstedeværelse - hver for sig og i grupper - vitterlig repræsenterer et særligt rum, som i sin oversøiskhed åbner for adskillige billeddannelser og tankefigurer i ethvert menneske: Det være sig om den pågældende øs identitet (Mandø er for eksempel nærmest usammenlignelig med Orø), de få, men udprægede øhave (Det Sydfynske Øhav blandt andre) eller skridtet fuldt ud: Danmarks helhed som et egentligt øhav med den jyske halvø som undtagelsen, der bekræfter reglen! Der ligger nogle nytænkende danmarkskort gemt her, og hvem fanger dem og giver dem gennemslagskraft - ikke mindst politisk? Jeg er personligt overbevist om, at der skal arbejdes på mange forskellige planer, hvis småøerne og de øvrige udkantsområder inde på fastlandet skal genvinde deres værdighed uden for feriesæsonerne.
Den indskrumpne nationale størrelse, som vi så beredvilligt og renfærdigt har givet os i kast med gennem generationer, standser bemærkelsesværdigt nok op ved øer af en vis lidenhed. Det er, som om vi bevidsthedsmæssigt reelt brager mod en nedre grænse for, hvor små enheder må være i den ellers underforståede konsensus om landets helhed. Er disse øer blevet geografiske "undermålere" ud fra en normalitet, som for eksempel medfører en længere transporttid end på fastlandet på grund af den nødvendige færgeoverfart, og som derfor i stigende grad repræsenterer en friktion i højhastighedssamfundet?
DENNE SÅKALDTE UDVIKLING er blevet skærpet i de seneste årtier, hvor landets største ø nu hedder Bornholm. De andre større øer er blevet broforbundne og kan derfor i konsekvent insulær forstand ikke længere betegnes som egentlige geografiske enheder. Og så kan man ellers fortsætte ned ad listen over de cirka 72 beboede øers befolkningstal: Efter solskinsøen i Østersøen har vi Ærø, Samsø, Fanø og Læsø, men så kommer allerede Fur og Orø, der er at regne som småøer, fordi de ifølge den vedtagne norm har højst 1000 indbyggere. Hvis vi bevæger os længere hen ad skalaen, begynder vi at nærme os forskellige smertegrænser for, hvad der kan betegnes som bæredygtige helårssamfund:
De 27 øer i Sammenslutningen af Danske Småøer definerede ved sin start for 35 år siden, at en nedre grænse på 20 øboere måtte være passende. Det udelukkede så en gruppering af småøer med endnu færre beboere, hvad de logisk og forståeligt nok blev vrede over.
En kontant erkendelse kunne her være, at det med grænser ofte er sådan, at jo skarpere de er, jo mere tilfældige og derfor uretfærdige synes de at virke. I hvert fald er det endnu ikke lykkedes at undgå en principiel nedre grænse. Til gengæld dukker der adskillige nye øer op i de danske have i disse år, og nogle af dem bliver liggende og vinder hævd, så udfordringen om den nedre grænses politik forbliver sådan set relevant.
Så vi havner nok her i et åbent spørgsmål om, hvem der skal og bør definere det smukke, men også temmelig elastiske udtryk "bæredygtige helårssamfund". Og om hvordan det er muligt at opfatte Danmark som en helhed, hvor den politiske og den kulturelle dimension i nationen smelter sammen til en levende og aktiv mangfoldighed.
Alle disse overvejelser bliver desuden tankevækkende, når de ses i et større perspektiv: Den internationale øforskning, som for alvor er kommet i gang i de seneste 15 år, tænker i en større skala og definerer sine interessefelter for øer op til en øvre grænse på 10.000 kvadratkilometer! I denne optik bliver Sjælland også en ø - hvem skulle have troet det?! Samme forskning opererer ikke alment med en entydig nedre grænse, og her kunne vi i Danmark yde en vægtig indsats og gøre alvor af vores blik for det overskuelige, tæt forbundne og samtidig komplekse.
DET KUNNE VI dels ved udtrykkeligt at inddrage småøerne i en national vækststrategi på øernes egne betingelser og med nogle gunstige økonomiske rammer, hvor spørgsmål om en stabil øfærgedrift ville være helt unødvendige at diskutere. Og dels ved i særlig grad at søsætte småøers blomstring som ægte social-økologiske eksperimentarier for at påvise over for resten af kloden, at et bæredygtigt helårs-ørige sagtens kan bestå af et velfungerende økosystem med meget små øer, hvor bæredygtighed netop også indbefatter sociale og psykologiske aspekter.
Det ville desuden sætte øriget smukt i relief: at vi ikke på trods af, men netop på grund af vores øers beskedne størrelse kan bidrage til nogle fornyede overvejelser om globale strategier i det 21. århundrede, hvor to tredjedele af Jordens befolkning fortsat lever i udkantsområder, mens verdens storbyer vokser eksorbitant, og det åbne, det overskuelige og det små sandsynligvis må vige og desuden får det afgjort sværere uden bevidste strategier for udkanter og småøer globalt set.
Herhjemme er eksempelvis Hjortø og Birkholm i Det Sydfynske Øhav lige nu så hårdt spændt for, at deres bæredygtighed som helårssamfund mest må betegnes som et ufrivilligt og meget sårbart eksperiment for de involverede.
Så hvor larmer de danske øer mest i den kollektive erindring for tiden? Det gør de i en desværre umærkelig, men fatal skizofreni i den danske fastlandsbevidsthed, det vil sige i den nationale identitets grundlæggende dobbelthed, som blokerer for en geopolitisk anerkendelse af øer i de danske have. Betyder dette ydermere, at de ikke-broforbundne øer reelt ikke eksisterer i en toneangivende nutidsopfattelse af den danske nation?
Jørgen Rasmussen er cand.mag., filosofisk dannelseskonsulent, forfatter - og endnu øbo
Lagt på bloggen af John Larsen
Godt nyt fra Velfærdsministeriet
Fejøforeningen har idag modtaget brev med bl.a. denne ordlyd:
"Vedr. projektet "Dynamisk internetbaseret 3Ø udviklingsplan for Askø/Lilleø, Femø og Fejø", j. nr. 2008-9787
Velfærdsministeriet har nu færdigbehandlet ansøgningerne om tilskud fra ministeriets Landdistriktspulje for 2009.
Til det ansøgte projekt har ministeriet bevilget 34250 kr til anvendelse i perioden 1. april 2009 til 1. maj 2010. ..."
Min kommentar:
Tillykke til de 3 øer med det! Så kan vi komme videre med planerne, og der er allerede væsentlige bidrag på beddingen!
Hilsen John Larsen, Fejøforeningen
udviklingsplanen på wiki
Hej med jer
Jeg er ved at lære et nyt interaktivt medie at kende, en wiki.
I den forbindelse har jeg oprettet et wiki (min første) om vores udviklingsplan for vore 3 øer på denne adresse: http://smaalandsudviklingsplan.wetpaint.com/
Denne handling har jeg drøftet med John Larsen (formand for Fejøforeningen). Han mener - ligesom jeg - at det interaktive medie wiki´en kan være et brugbart, demokratisk redskab til at færdiggøre udviklingsplanen. Hvad der i sidste ende kommer til at stå i den (udviklingsplanen) er naturligvis op til den ansvarlige styregruppe samt de 3 øers beboerforeninger..
Ønsker du at læse med, klikker du blot hen på adressen. OM der bliver noget nyt at læse løbende vil vise sig, for det afhænger helt af om der er nogen, der vil benytte wikien aktivt (og det ved man jo ikke om der er).
Ønsker du at bidrage/skrive noget ind sender du en mail til mig og jeg vil invitere dig. Dvs. alle i hele verden kan altså ikke skrive i denne wiki, men DU kan komme til det, vis du beder om adgang, Vi giver adgang til alle, der ønsker det, om du bor på een af øerne, om du er sommerhusejer, pårørende, fraflyttet eller hvad du er - du er velkommen med dit bidrag, blot skal du have et password og det får du gennem mig. Min emailadresse er: moloney(snabela)fejoe.dk.
Alle kan i øvrigt oprette deres egen wiki. Det er et værktøj, som er velegnet for netværk og grupper, der arbejder sammen på en opgave.
Denne meddelelse ligger på Fejøs mailingliste, på 3 Ø mailinglisten og her på Smålandsbloggen.
Med venlig hilsen
Anne Moloney, uden kasket - bare lidt af en webnørd og engageret udi ø-livet. Jeg vil bare så gerne have, at de her 3 øer bliver ved med at være beboede helårsamfund, sådan som de mennesker der bor på øerne ønsker det.
Hvordan gør vi vore øer bedre?
Til jeres orientering er her et indlæg, sendt på Fejø emailliste:
Fejøforeningen er ved at skrive den udviklingsplan for øen, som vi
tidligere i år har talt om, og som der blev holdt borgermøde om i maj
måned. Det, der skal laves, er en 5-årig plan med forskellige etapemål.
I fredags havde vi bl.a. 3 folketingsmedlemmer på besøg. Her fik vi
afleveret vore ønsker i form af 5 emner, som vi gerne vil have
politikernes hjælp til: færgedrift, akutberedskab, nærdemokrati, stop
udsultning af yderområderne, hjælp med at skaffe helårsfolk til vore
helårsboliger. Laust kom med en rammende karakteristik af de 4 ting, der
skal være i orden for at folk kommer hertil, og bliver her: Færgen,
skolen, lægen og købmanden. Det er altsammen meget rigtigt, og det er
vigtigt, at vi undgår yderligere forringelser.
Men det er ikke det, som udviklingsplanen handler om: Den handler om
forslag til nye tiltag, med tilhørende tidsplan, så man kan se, hvad der
skal gøres i år 1,2,3,4 og 5 - med det formål at gøre Fejø bedre at bo
og leve på.
Mine forslag, som mest ikke er mine egne ideer, ser indtil videre sådan ud:
- Arbejd videre for at gøre færgerne lige så gratis at bruge som
landevejene på fastlandet. Der kan godt laves en plan for, hvordan vi
prøver at komme af med den nuværende diskrimination. Det arbejde ligger
nu nok lidt på kanten af øens udviklingsplan.
- Ellers mener jeg, at vejen frem er flere arbejdspladser på øen.
Hvordan skaffer man det? Man kunne gøre det lettere og bedre at have
"hjemmearbejdsplads
fælles kontorhus, hvor folk evt. kom med deres bærbare PC og arbejdede i
en rimeligt uforstyrret atmosfære. Huset kunne ud over varme, stole og
borde tilbyde: fælles trådløst internet, printer, kaffestue, og måske en
fælles bil til brug ved ture på fastlandet. Planen her kunne være at
sætte tidspunkter på: udarbejdelse af budget og organiseringsgrundl
ansøgninger til passende fonde om midler til realiseringen og/eller
oprettelse af en brugerforening med en vis selvfinansiering, anskaffelse
af lokaler og andre fælles remedier, indvielse og evaluering.
- Vore relativt lave huspriser muliggør måske, at man kan bo her med kun
een forældreindkomst. Der kan så være folk, der har lyst til at lette
økonomien ved en større grad af selvforsyning med egne grøntsager og
frugt. Dette kan selvfølgelig gøres i egen have, men man kunne også
drive en fælles nyttehave, som måske kunne pløjes med maskine i stedet
for at håndgraves. Enten får man sit eget stykke at passe, eller også
deles man og bliver specialister for forskellige sorter, hvorefter man
deler den fælles produktion. Igen kunne 5 års tidsplanen have elementer
som ovenfor: Behovsanalyse, planlægningsfase incl.
organiseringsgrundl
sted, etablering, midtvejsevaluering, o.s.v.
Igen er det ikke mig, der har opfundet disse ideer, men det er nu, vi
skal have sådanne planer på papiret, hvis vi skal have støtte udefra til
Fejøs fortsatte udvikling.
Har du kommentarer til disse ider, eller andre forslag, så send dem
hertil. Fejøforeningen forsøger at sætte en plan sammen, som vi tager
med til 3Ø mødet på Askø den 8. oktober kl. 16. Her vil vi udveksle
tanker og ideer med de andre øer, idet planerne jo skal indsendes samlet
den 1.11.
Hilsen John Larsen
Fejøforeningen
3Ø seminar Femø 18.5.08.
Vi startede i præstegården kl. 11.20.
1. Velkomst (Helga) og præsentation. 9 fra Femø, 6 (+lille Andrea) fra Fejø,
0 fra Askø.
Referent: John
2. Vores fælles udviklingsplan i sammenhæng med udviklingsplanerne for
de tre øer for sig.
Henriette præsenterede status af udviklingsplanerne for de 3 øer, suppleret
af Ivar og John, med kommentarer og spørgsmål fra de tilstedeværende.
Vi startede med variationen i befolkningstallet på de 3 øer i de sidste
100 år, efterfulgt af ændringer i gennemsnitsalderen samt antal husstande
på de enkelte øer.
For Askø er der et fald i antal husstande efter 2006, hvor beboerforeningen
ikke har kunnet stoppe, at helårshuse sælges som ferieboliger. Der er
muligvis behov for forskellige regler for udstedelse af weekendattester på
de 3 øer, idet Fejø og Askø ikke ønsker ordningen, mens Femø vistnok vil
revurdere situationen.
Femøs befolkningstal var konstant 1990 – 95, hvor skolen lukkede, derefter
er tallet faldet markant.
På Fejø var der initiativer i gang på forskellige tidspunkter, hvor der var
befolkningstilvækst: ca. 1983 (bredbåndsnet), 1994 (f. eks. forsøgs-
plantage), 2003 (bosætningsarbejde). Det synes som om, positiv
medieomtale medfører tilflytning. For Fejø har man desværre ikke været
i stand til at holde på en stor del af tilflytterne. De, der er barnefødte på øen,
og senere vender tilbage, har en større blive-%.
På alle 3 øer er der et tilsyneladende spring opad i antal (folkeregister-)
husstande fra 2004 – 2005, måske p.g.a. ændringer i befordringsfradrag.
Stigningen på 15 husstande mere på Femø er ikke blevet observeret lokalt.
Ligeledes de 50 nye husstande på Fejø i samme periode. Vi har i går
konstateret visse modsigelser mellem dataene i tabellerne fra Danmarks
Statistik, så disse konklusioner må tages med et vist forbehold. I morgen
mandag vil vi søge at få opklaret dette hos Danmarks Statistik.
På Femø er gennemsnitsalderen steget lige så kraftigt som Askøs efter
1995, hvor Femø skolen lukkede, nemlig fra 55 til 61 år.
Frokostpause
Tal for antallet af færgepassagerer til Fejø, stigende siden 2000. 4-dobling
af prisen for en ugentlig tur med bil fra Fejø over de sidste 10-15 år.
Det fremgår, at man på Femø ikke har noget imod en privat passagerfærge
til Fejø, men der er ikke tilslutning til, at det offentlige etablerer den..
Hvor skal vi hen:
Fejø: Kai: Det er ikke et spørgsmål om ”helårs” ELLER ”turisme”-samfund,
der skal være plads til begge dele. Ivar: Spørgsmålet her er, hvad der skal
ske med de enkelte huse: Hvordan vil de blive brugt, til helårsbrug eller vil
de stå tomme som sommerhuse? Den lokale købekraft (huspris) er blevet
mindre i forhold til folk fra storbyen.
Femø: Man forestiller sig øen som et otiumsamfund, gerne helårs, og
med turister. Vi ser optimistisk på fremtiden. Måske flader kurven ud på et
lavere niveau end i dag. Anni: Hvad med en skattenedsættelse til erhverv
på de små øer. Hanne: Sommerhuse til helårsbrug? Flere byggegrunde?
Måske kan vi formidle salg af huse og grunde. Småøerne bør have en
række dispensationer, på veldefinerede områder. (Ivar, Fejø: Vi vil ikke
alene have rettigheder, vi er også villige til at påtage os nogle pligter.)
Torben: Måske kan vi i fællesskab købe nogle huse op, og derved sikre
at de bliver brugt.
Askø: Mål mindst 70 indbyggere, demokratisk valgt ø-udvalg, stop for
weekend attester, udstykning af helårsgrunde.
Hvem skal bestemme på de 3 øer?
Vi savner indflydelse for øboerne. Alle 3 øer går ind for lokaldemokrati/
lokalråd. Anni: Hver ø burde også have sin egen lønnede udviklingschef.
3Ø samarbejdets ideer til fælles strategier:
Gratis bil og godstransport, gratis persontransport for turister.
3Ø som forsøgsområde for færgeprispolitik.
Salg af helårshuse til dem, der ønsker at bo på øerne.
Stop for weekendattester, den lokale købekraft er reduceret.
Henriette: Vi vil søge om penge til at lave en netbaseret, opdateret
udviklingsplan, under Landdistriktsnetværkets formidlingsplan.
3. Rapport fra grupperne.
Erhvervsgruppen (Herunder opfølgning på Egon Noe seminaret)
Anne: Dette handler bl. a. om formidling og videreforarbejdning af
produkter fra Fejøs landbrug og frugtavl. Der søges nu erhvervs-
aktører på de 3 øer til at samarbejde i et videokonference-projekt,
typisk med 4 eller 8 ansigter på skærmen. Det tekniske udstyr kan
så bruges af andre på øerne. Blogbeskrivelserne af lokale erhverv
blev nævnt. Flere fra Femø søges (Anni).
Færgegruppen
3 fra Askø, 4 fra Femø. 5 fra Fejø.
3Ø besøgsgruppen (Herunder forslag om kulturelt initiativ i
2009 ved Anne Moloney)
John: Ingen faste datoer for i år ud over at vi annoncerer vore
arrangementer på bloggen.
Vi forsøger at organisere en fælles 3Ø sommertur til Vejrø i en
periode med godt vejr (drivkvaser?).
Blåt flag: Femø har fået fornyet blåt flag til havnen, men har ikke
fået det til stranden. Fejø har fået det til Sletteren Strand.
Forslag om fællesarrangement fredag 6.6.08 kl. 14.
(Sys Dueholm og Anne Moloney arbejder videre med det).
Anne: Der bliver en dag for folkemusikere og folkedansere på Fejø 2009.
12.7.08 er der i øvrigt Fejø møllefest med folkemusik.
Bloggruppen (Herunder drøftelse af forslag om liberalisering af
bloggen)
Anne: Alle er velkomne til at blogge, og de kan få et password.
Diskussion om hvordan man får flere til at skrive på
SmålandsØernes weblog.
4. Møde med borgerinddragelsesudvalget 27.5.08
Henriette og de beboerforeningsformænd deltager. Tanken er, at vi
præsenterer hvad de enkelte øer ønsker sig om fremtiden, med
finansiel støtte fra indenrigsministeriet.
5. Orientering om 8Ø samarbejdet/vedvarende energi
Fejø og Femø har besluttet sig til at deltage. Femø prioriterer
8Ø afløserfærge og vedvarende energi. Kai: De 27 småøers
Erhvervsudviklingscenter skal etableres, på Fejø.
6. Besøg af Folketingets Økontaktudvalg.
18 – 19.6. God ide at koordinere nogle ting mellem øerne, og det
gør vi i ugerne op til besøget.
(Femø: 3 kærneproblemer: Havn, ?, ?) Godt, hvis vi kan finde 3
fællesbudskaber og 3Ø-specifikke budskaber.
7. Forslag: 3Ø pressemeddelelse om Folketingets Økontakt-
udvalgsbesøg og 3Ø udviklingsplanen?
Anne: Vi er klar til at udsende 3Ø nyhedsbreve.
Enighed om at vente med evt. pressemeddelse om folketings-
besøget til bagefter. Vi bør udsende pressemedd. om
udviklingsplanen forud for 18.6.
8. Evt. Herunder næste møde.
Ø-sammenslutningen har generalforsamlingen næste weekend.
Evaluering af i dag: Godt, produktivt møde, dog savnede vi
Askø – og flere borgere med.
Næste møde: Lørdag den 1.11.08 på Askø?
Deltagerne takkede for det meget velplanlagte og gennemførte
arrangement. Vi tog med blødende hjerte 16.10 færgen væk fra
den smukke ø.
Referent John Larsen
Kommunalt tusmørke på Fejø
De lyse nætter er indtruffet. Det skete 5. maj på Befrielsesdagen, og det slutter nok ikke før 8. august. Det skulle være ganske vist, jævnfør dette link.
Her kan man læse om de lyse nætter. Man kan lære om forskellen på 'Borgerligt tusmørke', 'Nautisk tusmørke' og 'Astronomisk tusmørke'. Fint nok, for jeg synes, at det er sjovt at vide og forstå, at vi har tre forskellige tusmørker.
Men vi har åbenbart også 'Kommunalt tusmørke', der ikke er beskrevet af DMI. Måske kan medlæsere af denne blog komme med nærmere forklaring?
Det kan jeg hverken forstå eller li'. Siden vi gik over til sommertid, har gadelygterne brændt fra aften til morgen. Hele natten med en elendig kommunal neonlampe, der bruger vores strøm lige udenfor gardinerne – det giver både lysforurening mod den smukke, lyse nat og ekstra CO2-udslip.
Hvis man tænkte sig om og slukkede gadelygterne mellem sidste og første færgeafgang, ville der måske pga. disse indlysende besparelser være råd til en ekstra færgeafgang eller to.
Giv mig den lyse nat tilbage ...
Hilsen,
René Lynge
Fejø
Landvejsfærge !
Landevejsfærgen til Ivø midt i Skåne er gratis for alle mennesker og biler, som navnet antyder. Det er en kabelfærge, opkaldt efter en roende færgekone. Det minder om noget, vi kender, og dog...
Oplevet af John Larsen, Fejø
Vision for Vesterby Havn
Endelig er der nu 1. april 2008 fremkommet mere konkrete planer fra nogle af dem, der kunne tænke sig at bygge på Vesterby Havn. Det er konsortiet ”Fip & Svundel”, der her viser, hvordan fremtidens boligbyggeri i Vester skal tage sig ud. De siger, at enhver kopiering eller anden benyttelse af ideerne indtil videre er strengt forbudt. Leveret til hjemmesiden af John Larsen.
Masterplan for Femø Havn
I samarbejde med Lolland Kommune, arkitektfirmaet Philip Rasmussen A/S og Fejø Marina ApS, der er den nye ejer af Frugtcentralen, ønsker Havneudvalget at udvikle en samlet masterplan for havneområdet.
Havnen er vores ansigt udadtil, så af hensyn til sejlere, turister og potentielle tilflyttere, er det af vital betydning, at den fremtræder smuk, velholdt og indbydende. Derfor har havneudvalget og arkitektfirmaet Philip Rasmussen A/S i fællesskab indsendt ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landdistriktspulje om støtte til et projekt, der skal afdække renoveringsbehov og vurdere mulighederne for en bæredygtig udvikling af havneområdet omkring Det Gule Magasin og Frugtcentralen.
Der er i første omgang søgt om 80.000 kr., der primært skal gå til ingeniør- og arkitektbistand.
Men derudover vil Fejø Marina ApS. bidrage med et større beløb til finansiering af de øvrige udgifter i forbindelse med projektet. Det er vigtigt at understrege, at Havneudvalget har betinget maksimal borgerinddragelse – lige fra projektstart til den endelige masterplan ligger klar på bordet. Så der vil uden tvivl blive indkaldt til et par ekstra borgermøder i årets løb.
Under alle omstændigheder vil Havneudvalget holde godt fast i tøjlerne og er da også i fuld gang med at opstille egen ønskeliste for udviklingen af hele havneområdet.
Da den endelige vedtagelse af Finansloven for 2008 har kørt i slæbegear siden årsskiftet, kan der ikke ventes svar fra Landdistriktspuljen før midt i maj. Men hvis støtten på 80.000 kroner kommer i hus, kan projektets første etape sættes i gang i løbet af forsommeren.
Kilde: Talerøret for Femø nr. 1 2008.
Borgermøde i Kragenæs 5.2.08
Der var stuvende fuldt på Kragenæs Kro i aftes. Mange stod op bagest i lokalet. Kommunen og mulige private investorer fortalte bl.a. om planerne for udvikling af kystområder og havne i Smålandsfarvandet. Mange stillede kritiske spørgsmål. Ideer og forslag kan indsendes til kommunen indtil 18.2.08. Vi er nogle stykker der mener, at det er en forkert måde at gribe øernes udvikling an på at overlade udvikling af havne m.v. til udefra kommende private investorer. Øernes fortsatte liv afhænger af, at skoler, færger og institutioner fungerer uden nedskæringer. Så har helårssamfundet en chance for at udvikle sig. Mener jeg. Hilsen John Larsen, Fejø.
10 nye arbejdspladser :-)
Vi har ideerne, det viste seminaret (jeg kan ikke hitte ud af at lave et link, der fungerer, du må selv finde seminaroplægget, det er posted den 30. dec. 2007) med Egon Noe med al tydelighed.
Ideer, der kan skabe arbejdspladser inden for de traditionelle erhverv: landbrug og frugtavl og de deraf afledte erhverv inden for forarbejdsning, salg, service, turisme, undervisning, helse......
Vi har også engagement, entusiasme og respekt for vore lokalsamfund og de traditioner, der bærer dem.
Det ser imidlertid ikke ud til at vi har tid. Enten er vi fuldt optaget af at drive vores egen virksomhed eller et krævende lønarbejde.- Eller vi er gået på efterløn eller pension. Vi mangler hænder til at føre ideerne ud i praksis.
På Strynø har de en "udviklingsting", der hedder Livstræet. (her er der vrøvl med linket, du må selv finde Livstræet under forenininger).
Måske savner vi på vore 3 øer nogle slags organisationsformer, der forener kræfterne fra forskellige typer af aktører: fritidshusejerne, de ikke-øboende erhvervsaktører, de ikke-erhvervsaktive seniorer.
Der kommer løbende mere information om seminaret. med Egon Noe. Seminaret blev afholdt torsdag den 29. jnuar 2007.
Anne Moloney, Fejø
Offentligt møde i Kragenæs 5.2.08 om havne m.m.
Kære Smålandsø-boere!
Jeg har modtaget et brev fra Lolland Kommune med et debatoplæg om Lollands kyster, havne og turistudbygning. Det er vist det samme projekt, som jeg tidligere har fortalt om fra et møde i Kragenæs, altså bl.a. med planer for Vesterby Havn.
Nu har kommunen vedtaget at projekterne sendes i offentlig høring, og det indledes med et offentligt møde på Kragenæs Kro
Tirsdag den 5.2.2008 kl. 18.30, hvor alle er velkomne.
Mere kan læses her:
http://www.lolland.dk/Politik_og_planer/Planer/Planer_i_offentlig_høring.aspx
Her kan hele debatoplægget hentes som pdf fil.
Venlig hilsen
Fejø - som det gode eksempel - i Jylland
Jeg har gennem Mikronet været i kontakt med Anne Moloney, som jeg i en sidebemærkning kom til at fortælle, at jeg har brugt Fejø som det gode eksempel i forbindelse med landdistriktsudvikling. Og det har jeg lovet hende at skrive lidt om på jeres blog.
Baghistorien er, at jeg for nogle år siden havde et lille job som projektmedarbejder i et bosætningsprojekt, der kørte i 3 midtsønderjyske kommuner (daværende Gram, Nr. Rangstrup og Rødding). I projektet indledte vi arbejdet med et fokusgruppeinterview med tilflyttere til landdistrikter i de 3 kommuner - og vel at mærke tilflyttere FRA byer samt et større researcharbejde for at finde resultater og tilhørende forudsætninger for at få tilflytning til at lykkes. Vi ville vide, hvordan det foregår, når man beslutter sig for at flytte på landet, og hvordan den beslutning kan påvirkes - af et lokalt landdistrikt. Og hvad andre landdistrikter havde gjort af erfaringer. VI ville gerne overbevise landsbyer i kommunerne, om at det kunne betale sig at arbejde med dette, men også samtidig sikre os, at de arbejdede "på rette spor", nemlig på det de rent faktisk kunne gøre noget ved.
Og det var her vi stødte på Fejø. Mange steder. Fejøs hjemmeside. Fejøs presseomtale. En artikel i Alt for damerne. At Fejø fik genåbnet en 4. klasse. At Fejø arbejdede med at lave koblinger - personlige - mellem beboere og tilflyttere. At Fejøs indsats omkring tilflytning er (var i hvert fald) bygget op efter en vis systematik, der i markedsføringskredse kaldes AIDA. Og når dèt kunne lykkes på Fejø - som ø, så kunne det også på fastlandet - 30 km fra større østjydske byer. Vi besøgte også ca. 20 landdistriktsprojekter på Salling og talte med folkene bag - i løbet af 2 dage. Det var et tæt pakket program med masser af inspiration. Et vigtigt input her var igen aktiviteter, der giver anledning til sociale kontakter. Altså koblingerne. Det brugte vi så aktivt i en række landsbyer, hvor der blev arbejdet aktivt med forskellige typer af velkomstpakker. (pressedækningen af en af disse kan I se på min hjemmeside www.flexikom.dk under landdistriktsudvikling. Her ligger også en analyse af kulturen i et landdistrikt, som var eksamensopgave på Syddansk Universitet i et fag omkring Virksomhedskultur). Vi var faktisk langt fremme med at lave inspirationsturen til Fejø i stedet. En anden læring, som vi videregav var det lange seje træk. At der skal være samarbejde og god organisering i landsbyen, når man starter på tilflytning. Jeg har det lidt med at koble min professionelle værktøjskasse fra markedsføring og kommunikation på, så et af budskaberne var også at være sikker på, at man i landsbyen havde "det gode produkt".
Efter jeg har startet egen virksomhed, holder jeg en del indlæg om bosætning på landet, og hver gang bliver Fejø nævnt som eksempel. Se det vidste I slet ikke...... men tak for det. I har været til stor gavn.
Med venlig hilsen
Charlotte Hammer, Flexikom, www.flexikom.dk
Branding
Gennem Mikronet er jeg stødt på denne erhvervskvinde, Charlotte Hammer, der som een sine kerneydelser har arbejde med landdistrikter. Jeg bringer et link til hendes hjemmeside her, det er helt sikkert noget som vi (og andre lokalsamfund og såkaldte udkantsområder) kan lære af.
Anne Moloney, Fejø
F E M Ø - forslag til redningsplan.
Det går den gale vej på Femø. Se Helga`s indlæg om Post-Danmark samt øens i øvrigt alt for lille ”antal beboere”. (jeg ved godt, at Post-dk senere har ændret planen).
En ”redningsplan” for Femø er - flere beboere - evt. det dobbelte - ja - måske endda som Fejøs antal. Årsagen til at Femø-boerne er flygtet væk, og at nye kun ankommer i begrænset antal er - den dårlige færge-betjening. En sejltid på en lille time samt i øvrigt alt for få afgange, kan ingen ret godt leve med i dag ( her tænkes specielt på pendlere). Af nye ”tilflyttere” til øerne i dag - skal den ”ene part” regne med at arbejde udenfor øen. Og det er jo netop ”folk i den arbejdsduelige alder” - vi vil ha` til øerne - med deraf følgende børn - samt alt det gode ”liv”, der følger med at have sin familie. (dette er i øvrigt nævnt og skrevet af John Larsen for et par år siden.) De gråhårede pensionister er naturligvis velkomne (meget) - men de kan ikke alene ”bære samfundet på øerne”.
For at få gang i FEMØ - skal der en hurtig-færge til. Overfartstiden må ikke være mere end 20-25 min. Så vil folk strømme til. Femø har jo meget at byde på samt en flottere natur (kuperet) end Fejø - og husene ville hurtigt blive fyldt op.
Hvad god færge-service betyder - ser vi - i Ivars overfartstal for 2007 - hvor trafikken til bl.a. Fejø ca halveres, når der sejles med nødplan/særplan ( burde måske snarere kaldes - død-ø-plan) .
Altså ny ”hurtig-færge” til Femø-sejladsen. Og hva` så med den gode gamle Femø-sund-færge. Jo - den skal blive ”hos os” - og være den nye afløserfærge. Samt i perioder sejle Fejø - Femø - og evt andre udflugter i smålandsfarvandet - måske engang imellem til Sakskøbing (hva`med at tage-med-til Sakskøbing - have cyklen og madkurven med - køre til Kragenæs - og så Christine hjem). Ja - og hvem ku` ikke tænke sig at holde en ”familie-fest” til søs.
Når Femø igen er ”fuldt befolket” - kommer der nok både gang i skolen, børnehuset, foreningslivet og bank-postvæsnet.
Venlig hilsen Jørgen F Jensen, Fejø.
Kan vi gøre Fejø bedre?
Efter en cykeltur rundt på Omø kan jeg berette følgende. Omø ligger jo i Storebælt - kun 23,7 km fra Skalø. Når man kommer i land fra færgen, bliver man straks mødt med en info-tavle/ kasse. Heri er der forskellige turist-brochurer - men allervigtigst er det tydelige ”landkort” med alle veje og stier samt seværdigheder indtegnet. Det er skønt at have med på turen rundt - så er man sikker på at få set det hele.
Dette med info-tavle/kasse på færgepladsen (- ja vel også i Dybvig til lystsejlerne) var vel en idé, som Fejø Turistinformation (i møllen) måske kunne bruge. Som cyklende eller gående turist på Fejø er der ikke meget hjælp at hente, før man når til Fejø Mølle, og her er jo naturligvis ikke åbent for info hele dagen.
Gang og cykelstier langs strandene på Fejø - Skalø. Her står det sløjt til! I rigtig mange år har forskellige personer/foreninger arbejdet med projekter om at få et par stier langs vandet - men ingen er blevet lavet. Dvs. på privat basis er der fra Dybvig til Sletteren startet op på at få lavet en gangsti, men der er ingen skilte, der fortæller om stien. På en del af stien slås der græs af en privat-mand, og det kan ikke være meningen. Her må kommunen drages ind – og tage sig af dette.
Fejø Turistinformation og Fejøforeningen kunne tage alvorligt fat i storkommunen LOLLAND og gøre dem opmærksom på, at øerne i Smålandsfarvandet Fejø-Skalø-Femø-Askø-Lilleø er oplagte muligheder for at fremme turismen i kommunen. Ved at etablere nogle stier langs strandene ville det give ”folk” en utrolig naturoplevelse. Der ligefrem ”oser” af fred og idyl på øerne, men stederne er dårligt tilgængelige mange steder. Som vejnettet er i dag (især sidevejene) bliver man lidt snydt for den store oplevelse, som Fejø ellers kunne byde på. Ved at cykle på f.eks. Brigetvej mod stranden får man en stor panorama-udsigt over havet - men når man kører tilbage af samme vej - ingen udsigt - kun op- af- bakke - - - (og det gælder de fleste sideveje).
Lad os starte med at få lavet et par strandstier. F.eks. fra Kirken til Dybvig, som har været nævnt mange gange. På nordsiden af øen - fra Briget til Hjortemosen (eller fra Sletteren til Andemosen). Ligeledes en sti til Avernakke. For dem der ikke har været der, kan berettes, at det kan minde om ”mini-Skagen”. Ved bestemte vindretninger ”slår bølgerne sammen” - næsten som ved Grenen på Skagen. Den store sandrevle, der rager ca. 700 m ud fra kysten, er et stort ”madsted” for strandens fugle, som altid er der i stort tal. Også en sti langs stranden - Skalø-rundt - med en fantastisk udsigt horisonten rundt. På såvel stien til Avernakke som Skalø-stien skulle der opsættes skilte, som informerede om: ingen-adgang i fuglenes yngletid (siger fætter Arne). Samt i øvrigt altid at tage hensyn til dyrelivet i naturen - de bor jo der! Kan eller vil kommunen ikke finansiere det hele, var det måske en idé for den store Fejøfond (Brdr.Jørgensens) at gå med i projektet. Disse penge er jo netop øremærkede til at fremme almennyttige formål på Fejø. (stierne skulle passes/plejes af kommunen evt. med støtte fra nævnte Fejø-fond). Som forsøg kunne vi starte med ”et par” strandstier.
Som foreslået i 3-ø-udvalget - så ville en ”lille-hurtigfærge” imellem øerne (især Fejø - Femø) være til stor gavn for øerne. Borgerne (inkl. børnene) kunne få stor glæde af dette naturlige samarbejde/foreningsliv. Tillige ville turismen på øerne få et gevaldigt løft. Da projektet med en ”hurtigfærge” vil koste en del at etablere, kunne Dybvig Havn nok bruges i en opstartfase for at spare anlægsudgifterne i Sletteren. (den ekstra sejltid Sletteren - Dybvig er vel kun 3 min.)
Nu vi er i gang med at ”bruge penge” - så læg lige et par store læs fint Bellevue-sand ved badebroen i Sletteren - hvert år! Samt opsætte flere bænke-bordsæt på Fejø!
At cykle eller gå langs de nye strandstier ville være ”ren meditation for sjælen” - både for Fejø-boen og for turisten.
Venlige hilsner
Jørgen F. Jensen
Forsamlingshus på andelsbasis
Min ide kom da jeg opdagede at der intet forsamlingshus var på Fejø...
Hvad kan vi gøre ved det...?
Opkøbe et egnet hus/gård. Her kunne medlemmer af bestyrelsen eller andre, som kender øen og dens beboer godt, lige nævne hvilket huse/gårde der sandsynligvis vil blive til salg f.eks. ved, at ejeren, i kort fremtid, ønsker at flytte på plejecenteret, således at foreningen forinden kan få en snak med ejeren, samt få mulighed for at søge fonde etc. inden huset sættes til salg.
Samtidig kunne foreningen gøre det til et mål, samt gøre øens beboere opmærksom herpå, det kunne da tænkes at en ældre borger syntes om tanken og måske - hvem ved, miraklernes tid er jo ikke forbi - give en skriftlig tilkendegivelse, således at vi i god tid kunne få styr på det økonomiske..
Såfremt prisen skal være rimelig, må vi nok erkende at det bliver nødvendigt med en renovering a la håndværker tilbud, hvilket betyder arbejdshænder. Øen er befolket med håndværkere og gør det selv folk, så det burde ikke være et problem, tværtimod skaber et sådan projekt sammenhold.
Pengene til køb/renovering skal komme via andelsbeviser, fonde, kommunetilskud. Vil man hellere gøre en aktiv indsats, kunne en arbejdstime være lig med 50 kr. Et andelsbevis kunne have en værdi af 500 kr. hvilket betyder at 10 timers arbejde udløser 1 stk. bevis.
Faste udgifter etc...
Huset vil jo have faste udgifter, i form af el, varme, vand, vedligeholdelse… Derfor skal der fastsættes et lejebeløb som brugerne skal betale. Nu er det jo sådan i fritidsloven, at kommunen SKAL stille lokale til
rådighed for foreninger, det skulle derfor være muligt at søge, samt få et fast årligt tilskud.
Da vi er dækket ind på Fejø med leverandører af festlokaler/ mad, mener jeg ikke at huset bør kunne lejes til private fester.
Der er jo meeeget mere i det, end her skitseret, derfor såfremt foreningen mener at det er en god ide at arbejde videre med, bør der laves et udvalg som arbejder på en arbejds/tidsplan..
Hilsen Elin Henriksen, bestyrelsesmedlem i Fejøforeningen
Værd at tænke over
Ideer og ideudvikling
På 3 Ø seminaret fremkom den ide, at alle øboer havde samme teleudbyder og samme leverandør af fyringsolie. Den opnåede fællesrabat gik i en fælles udviklingspulje. Samtidig kunne det betyde, at olieselskabet ville være villig til at levere benzin til Femø, de har hårdt brug for en stander.
Hvad siger I? Skulle vi alle gå over til Q8 hvis det tjente et formål til fælles bedste?
Nå, bare rolig, det er jo blot en ide
Anne Moloney
Fremme af landmænds fælles markedsføringsinitiativer
For et halvt års tid siden blev jeg og flere andre på Fejø interviewet af en vis Egon Noe, seniorforsker ved Dansk Jordsbrugsforskning i Tjele.
Det danske delresultat bliver fremlagt på en workshop på Hindsgavl den 29. november i år, jeg kan desværre ikke deltage, jeg håber der er andre lokale, der kan (og vil 
).
Selve pjeceteksten har jeg kopieret fra en pdf fil og indsat nedenunder. Den er noget teksttung, men ikke desto mindre både interessant og relevant for vores 3-Ø-samarbejde. Der er et par steder, hvor teksten tilsyneladende stopper, dette beklager jeg. God læsning!
Anne Moloney, Fejø
Fremme af landmænds fælles markedsføringsinitiativer
Dansk projektansvarlig:
Danmarks JordbrugsForskningJordbrugsProduktion og Miljø
Bedriftsudvikling og Produktion
Blichers Allé 20
Postboks 50
8830 Tjele
Tlf.: 8999 1207
www.cofami.org
Hvad er en COFAMI?
Undersøgelsen afdækker en række markedsføringsinitiativer, som alle har følgendekarakteristika:
* fokus på fællesskab og samvirke
* et aktivt engagement fra landmænd
* klart sigte på markedsføring
* innovation mht. produkter, markedsføringsstrategi eller organisatorisk form
Eksempler på relevante initiativer kan være tiltag, hvor :
* dét, at samle en mængde forskellige produkter eller ressourcer under en paraply udgør grundlag for fælles markedsføring* det er produktionsfællesskabet om f.eks. en lokal specialitet eller et økologisk produkt, som er
grundlag for fælles markedsføring
* en fælles investering i produktionsapparatet til f.eks. bio-energi er grundlag for fælles
markedsføring
* et fælles udbud af service-ydelser (turisme, omsorg, mv.) eller endda offentlige goder
(landskabsressourcer, håndtering af vandressourcer) er grundlag for fælles markedsføring.
Baggrund og formål
Landmænds fælles initiativ og samvirke har spillet en betydningsfuld rolle i europæisk landbrugs og landdistriktsudviklings historie. I løbet af det 20. århundrede har landmænds samarbejde skabt grobund for andelsvirksomhed og fælles markedsføring, som har betydet bedre markedsadgang, øget indkomst for individuelle landbrug og regional beskæftigelse. I de senere år har landmænds samvirke endvidere bidraget til at udbrede bæredygtige produktionsmetoder.Europæisk landbrug står overfor en række nye udfordringer. Detailhandlen har opnået stærkere
indflydelse, hvilket har betydet tab af kontrol med udbudskæden for landmænd. Landbruget mødes samtidig af faldende og omdirigeret politisk støtte.
Der er et aktuelt behov for at imødegå ændrede forbrugerkrav om fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet og et attraktivt landligt landskab. Spørgsmålet er derfor, om landmænds fælles initiativtagen og samvirke kan også udgøre et svar på nutidens udfordringer?
Forskningsprojektet ”COFAMI” undersøger på denne baggrund, hvordan landmænds fælles
markedsføringsinitiativer (COFAMIs) kan udgøre et passende svar på de ændrede markedsmæssige og politiske betingelser.
Projektet analyserer først hvilke sociale, økonomiske, kulturelle og politiske faktorer, som begrænser eller muliggør udvikling af landmænds fælles markedsføring af deres produkter. Derudover er målet at finde frem til, hvilke landbrugspolitiske strategier og kriterier
for støtteudmåling, der kan give landmænds fælles markedsføring fremtidig succes - og hvordan dette
Undersøgelsens milepæle
- Der udvikles et begrebsapparat, som passer tilundersøgelsens formål. Det sker ved gennemgang afrelevant økonomisk, politisk og socialvidenskabeliglitteratur og på baggrund af erfaringer fra case-studieri 8 tidligere udførte EU-projekter.
- Hvert deltagerland udarbejder en status quo analysei form af en oversigt over, hvilke fælles markedsføringsinitiativer,der findes i deres land og over,hvilke faktorer, som har haft indflydelse på disseinitiativers opståen.
- Markedsføringsinitiativerne beskrives i forhold tilderes mål og organisering, herunder organisationsstrategiog måden hvorpå landmænd skaber relationtil andre parter i udbudskæden. Desuden beskriveshvilket marked, initiativerne retter sig mod, og det politiske miljø, de agerer i.
- Der foretages 18 dybdegående case-studier afforskellige typer fælles markedsføringsinitiativ. Casestudiernegiver en dybdegående indsigt i, hvilkefaktorer der hhv. fremmer og begrænser udviklingen,succesen og videreførelsen af det fælles initiativ. Initiativernevil samtidig blive vurderet på deres sociale,økonomiske og miljømæssige effekt.
- I undersøgelsens konklusion udpeges de faktorer,som hhv. fremmer eller begrænser de fælles markedsføringsinitiativerssucces. Projektet munder ud ien række anbefalinger til, hvordan initiativerne kanunderstøttes og forbedres samt til, hvordan kendskabettil forskellige typer initiativer bliver udbredt.
Projektresultater gennem medinddragelse
Der lægges der vægt på medinddragelse og løbende dialog med en bredere kreds af interessenter i alle forskningsprojektets faser. Herigennem sikres projektets tilknytning til og relevans for den aktuelle politiske debat. Medinddragelsen sker ved at der etableres en national interessegruppe for landmænds kollektive markedsføringsinitiativer i hver af projektets 10 deltagerlande og i ved at der sammensættes en europæisk følgegruppe, bestående af videnskabspersoner og eksperter på området i praksis. Den europæiske følgegruppe har til formål at strække den geografiske udbredelse af projektets analyser og resultater længere end til de 10 deltagende lande.Gennem medinddragelsen sker der en direkte formidling til grupper af landmænd, støtteorganisationer og offentlige myndigheder i forhold til, hvilke faktorer som påvirker de fælles markedsføringsinitiativers succes eller fiasko og i form af forslag til, hvordan initiativerne bedst understøttes politisk.
Projektet bidrager samtidig til både den videnskabelige og den offentlige debat om, hvilken rolle
landmænds fælles initiativer og måder at organisere udbudskæden på spiller for en bæredygtig landdistriktsudvikling og udbuddet af sikre fødevarer.
Alle projektresultater vil blive gjort tilgængelige
Projektdeltagere
Rural Sociology Group, Wageningen University, The Netherlands, henk.renting@wur.nl (co-ordinator)Research Institute for Organic Agriculture (FiBL), Switzerland, juern.sanders@fibl.ch QAP Decision, France, Gerald.assouline@upmfgrenoble.frInstitute for Rural Development Research (IfLS), Germany, knickel@em.uni-frankfurt.de Centre for Mountain Agriculture, Innsbruck University, Austria, markus.schermer@uibk.ac.at Baltic Studies Centre, Latvia, tt@lza.lvResearch Centre on Animal Production (CRPA Spa), Italy, k.de.roest@crpa.itDanish Institute of Agricultural Sciences, Denmark, egon.noe@agrsci.dkInstitute for Political Sciences, Hungarian Academy of Sciences, Hungary ikovach@mtapti.huFaculty of Economics and Management, Czech University of Agriculture in Prague, Czech Republic, lostak@pef.czu.cz Konkretisering af visioner
Måske kommer det helt af sig selv med vores udviklingsplan for vore 3 øer.
Men ellers vil jeg henvise til dette Bandholm Reersnæs link.
Baggrunden er den, at i forbindelse med at vi er i gang med at evaluere denne blog efter det første halve års levetid er der blevet spurgt om Lolland mon har opdaget SmålandsØernes Weblog. Det har Lolland Kommune, vi ligger fint på Lollands hjemmeside på denne adresse sammen med en række andre lokalsamfund, der er tilgængelige i det virtuelle rum.
Jeg kunne ikke lade være med lige at besøge de forskellige steder - og jo, det virker. Jeg lærer dem faktisk en lille smule at kende. På en anden måde, end hvis jeg bare kører igennem i det fysiske landskab. Og på en anden måde end hvis jeg er til et arrangement det pågældende sted.
Vores vision for vore 3 øer er at de er levende helårssamfund. Jeg håber at konkretiseringen af hvordan vi får dem til at vedblive med at være det, kommer i forbindelse med vores udviklingsplan - måske vi kunne afslutte med sådan en tema aften a la Bandholm/Reersnæs en lys sommeraften i juni 2008. Resultatet af en sådan aften kunneformidles som en fælles Skt Hans tale som blev holdt på alle 3 øer af de respektive formænd.
Med venlig hilsen
Anne Moloney, Fejø
Hvad med en Selvforsynings højskole ?
|
En ide til en ny virksomhed på Fejø.
Hvad med en Selvforsynings højskole ?
Ideen kommer fra en webside om en skole i Californien, som havde en store nyttehave, hvor børnene dyrkede grøntsager til eget brug til skolemaden, og solgte overskuddet til andre. Børnene blevet meget engagerede, og der blev lavet timer i matematik, biologi, håndarbejde o.s.v. i forbindelse med projektet.
Hvor mange børn/unge nu om dage kan sy deres eget tøj, dyrke, høste og forberede eget mad, bygge eget hus, reparere egen cykel? Der er utallige evner som er ved at gå i glemmebogen.
HVIS nu det går helt galt, og vi skal klare os uden offentlig hjælp, uden strøm, uden supermarkeder, var det meget rart at have en fornemmelse af, hvordan man begynder at klare sig selv.
Jeg havde tænkt, at der kunne være et lille husmandssted på Fejø, som dyrkede jorden (økologisk selvfølgelig), og havde husdyr. Så kunne der komme gæster i en uge, 14 dage, eller en måned ad gangen, og hjælpe med - og lære om - årstidens opgaver: tilskære frugttræer, pløje, så, høste, klippe får, hente æg, slagte høns, flette pilehegn, spinde uld, væve, sy tøj m. MEGET mere.
Stedet vil skabe jobs og indtægter og interesse for emnet og Fejø. Hvad synes du?
Sue Upton, Fejø |
Nyt emne til 3Ø Seminaret i Fejø Mediehus 6.10.07
Jan Ethelberg fra Fejø har foreslået følgende emne:
Emne: Telehus/Undervisning, et skud fra hoften:
1) Gennemgå hvad der findes af hjemmearbejdspladser på øerne, fungerer de, er der ønsker etc.
2) Skal der noget intro, info, demo eller direkte undervisning til at understøtte de igangværende og etablering af nye hjemmearbejdspladser.
3) Hvilke medier kan tages i brug til den nødvendige formidling ie produktion af DVD ( i forb. med ovennævnte formidlingsformer) med billeder, tekster, video, speak etc.
4) Fjernundervisning, forsøg med digital skole.
Mål:
Øge tiltrækningskraften i udkantsområder på nye borgere og nye virksomheder ved blandt andet etablering af ydedygtige telehuse (som for eks. Mediehuset kunne blive) .
-
Jeg synes, at det er et yderst relevant forslag, og foreslår, at vi inkluderer dette emne i dagsordenpunktet om aktiviteter i 2008, uanset om vi måske vil starte noget inden årsskiftet.
Venlig hilsen
John Larsen, Fejøforeningen
Vedvarende energi arbejdsgruppe?
En vindmølle, hvor tårnet er 40 m højt kan producere nok energi til at dække behovet for Femøs beboere. Den kan med fordel placeres i havet, hvor udnyttelsen er bedre. Man kunne også overveje en løsning som dækkede det samlede forbrug fra Smålandsøerne: Femø, Fejø, Vejrø og Askø-Lilleø. Og hvad med en alternativ og CO2 neutral energikilde til brændstof på de tre færger, som er en rigtig stor post i vores lokale energiregnskab?
Vindmølle med elmast i baggrunden
Der vil blive nedsat en arbejdsgruppe, som skal afdække beboernes holdning til etablering af et vindmølleprojekt og andre tiltag med vedvarende energi. Alle bosiddende på Smålandsøerne er velkomne i den kommende arbejdsgruppe. Send en e-mail til Hanne Norup Carlsen på: hanne.norup@kabelmail.dk, hvis du vil være med eller ønsker mere information.
Skolegang på Femø igen?
Her kommer endnu en udviklingsidé. Og det er en af de mere udviklingsoptimistiske slags! Citatet nedenfor er fra en samtale med Thorvald Jensen, pensioneret folkeskolelærer og frugtavler, Fejø som fandt sted en dag i Andemosen med udsigt til Femø og en forudgående snak der omhandlede færgefart mellem Femø og Fejø og deraf bedre muligheder for en bosætning af børnefamilier på Femø:
”Hvis der så en dag er fem skolesøgende børn til 1. klasse fra Femø og et barn fra Fejø, burde undervisningen af 1. klasse foregå på Femø. Eller skolen kunne simpelthen gennemføre undervisning på Femø nogle dage og på Fejø andre dage, alt efter hvor mange skolebørn der nu er på hver ø”.
Har du en idé der kan fremme 3Ø samarbejdets overordnede formål "At øerne lever og blomstrer som helårssamfund" må du meget gerne sende den til: henriettespandet@yahoo.com. Så vil idéen blive lagt ud her på bloggen, så alle kan kommentere på den.
Henriette Spandet Jensen, Fejøforeningsrepræsentant i 3Ø samarbejdet
Lille hurtigtsejlende ekstrafærge?
I et forsøg på at få en bred og nuanceret debat af idéer der måtte fremkomme i forbindelse med formuleringen af en udviklingsplan, introduceres kategorien 'Ø-udviklingsidéer' her på SmålandsØernes weblog.
Den første idé, som vi bl.a. har drøftet i Fejøforeningens bestyrelse og til det første møde om 3Ø udviklingplanen på Femø for nyligt kommer her:
Man kunne bygge en hurtigtsejlende færge (25-30 knob) med plads til 2 biler (en ambulance og en akutbil). En sådan kunne ligge i Kragenæs og betjene alle 3 øer om natten ved akutte udkald. Idag er der 3 færger på stand by, med 2 mand på hver. En sådan færge kunne også sejle alle børn i skole om morgenen, i løbet af ingen tid. Den kunne sejle mere fast mellem et eventuelt nyt færgeleje i Sletteren på Fejø og Femø og/eller måske bruges som ekstra afløserfærge når vores færger er i dok. Hvad angår persontransport i forbindelse med nødplaner ville en hurtigtsejlende lille ekstrafærge kunne højne serviceniveauet betydeligt. Og en mere fast færgefart mellem Femø og Fejø kan vise sig at være den helt centrale "nøgle" til at udvikle begge øer som blomstrende helårssamfund...
Eller hvad mener alle I der læser med?
Har du selv en idé til hvad man kan gøre for at fremme 3Ø samarbejdets overordnede formål "At øerne lever og blomstrer som helårssamfund" må du meget gerne sende den til undertegnede på mailadressen: henriettespandet@yahoo.com. Så lægger jeg idéen her ud på bloggen, så alle kan kommentere på den. .
Henriette Spandet Jensen, Fejøforeningsrepræsentant i 3Ø samarbejdet