Sommerfest på Fejø Skole
Ved sommerfesten 24. juni var det tid at sige farvel til eleverne i Fejøs fjerdeklasse. En usædvanlig klasse med syv piger, der absolut ikke lider af sceneskræk.
- Hold fast i jeres festlige, fejende og fortrinlige fejderånd, sagde Hanne Bondebjerg til pigerne i sin afskedstale. Det bliver ikke svært, når man har gået i fjerde klasse på Fejø.
- Brug jeres mange åbenlyse talenter uden for øen, og når I har gjort det, så kom tilbage, opfordrede afdelingsskoleleder Richard Samuelsson.
Selvom pigerne kun er 10-11 år, var det næsten som at være til en rigtig dimission. Mon ikke vi var nogle stykker, der fik en lille klump i halsen, da pigerne brød programmet og sagde farvel på deres helt egen måde med en sang til lærerne og vennerne.
Se videoklip fra 4. klasses optræden på http://fejoeliv.dk:
Se også Marinas fotos på Badut.
Kirsten Sydendal, Fejø
Tandkunst
Fejø har dygtige børn.
Det kunne vi endnu engang forvisse os om til sommerfesten for Fejø Skole og Børnehus den 24. juni 2010 - og der er en lille historie og en skøn lysbilledserie på Marinas blog Badut.
Et par dage før havde vi besøg af den søde nye tandlæge fra Søllested, Charlotte Skou. De fleste af Fejøs børn kender Charlotte fra Fejø Idrætsforening, hvor hun er træner. Eller de kender hende "bare fordi" de bor på den samme ø.
Charlotte kom for at hente billeder, som børnehaveklassen og 4 klasse havde tegnet og malet, så hun kunne have dem som udsmykning i tandklinikken i Søllested.
Kunst i børnehøjde
.jpg)
Det er sommer på Fejø og de små kunstnere i børnehuset var derfor i dag trukket udenfor med staffeli og forklæder.
Øverst maler en gruppe af børnene koncentret. Nederst er det Robert der maler en nisse til sin mor. Først var det godt nok en slange, fortæller han, men så lignede det mere en nisse.
Lagt på bloggen af Marina
Fejøs børn vender hjem
I dag vente børnene fra Fejø skole og deres venner i den kommende børnehaveklasse hjem fra koloni. Forældrene vinkede ivrigt fra kajen og nogle af børnene vinkede tilbage fra færgen. At vende hjem på den måde er noget helt særligt både for voksne og børn.
Fem Fejøpiger
På tur med Christine
Vi voksne vil det så godt for vores børn. Ture til Tivoli, tante Andante og Thailand. Vi tænker og planlægger og sparer. Vi vil det godt og det bliver godt, for selvfølgelig elsker børnene snurreturene, sangene og strandene. Selvfølgelig.
Men nogen gange behøver det slet ikke være så vanskeligt. Slet ikke når man er lille og verden endnu er uendelig stor. Ofte så er de små ting mægtigt store for sådan et lille menneske. Da vi boede på Frederiksberg var min dengang toårige søns største glæde at trykke på knappen i bussen. Nogen gange kørte vi bare med et enkelt stop for at han kunne opnå dagens højdepunkt med det lille glade pling. Da vi flyttede savnede de ikke lejligheden, men derimod et hul vi dengang havde mellem to sofaer og som i deres minder stadigt står for dem som selve indbegrebet af barndommens hule. De savnede ikke byen, men de savnede knapperne i elevatoren og farten i metroen.
Anna på tre år har det på samme måde. Når vi er på tur er det største næsten færgen. At stå på Christines vindblæste vogndæk og hamrer på den grønne knap så døren på magisk vis åbner sig. At forcerer de stejle trapper til salonen. At vælge sig et bord og en stol og så at sidde der på den korte sejltur og kikke ud på vandet. Vi taler om øerne vi sejler forbi og om fuglene vi ser flyve på himlen og svømme i vandet. Vi taler om hajer og kongekrabber og havfruer som vi ikke kan se, men som vi ved er derude et sted. Vi ser på hinanden og deler et eventyr. Et lillebitte lille eventyr.
Værdier og visioner i Fejø Skole og Børnehus
Så er der godt nok kommet nye boller på suppen!!
I aftes (den 29. januar 2009) var jeg så heldig at deltage i et møde for forældre og personale ved Fejø Skole og Børnehus. Et møde, hvor ledelsen ønskede at høre forældrenes og personalets værdier og visioner. Med andre ord: Inddragelse. Med andre ord: demokrati.
Vi blev samlet i gymnastiksalen – og vi var mange, nok til 4 grupper. På Fejø er det med skole og dagpasningsforanstaltninger et kvindeunivers med overvægt af kvindelige ansatte, kvinder i bestyrelserne og kvinder, der mødte op som forældre. Men, ret skal vær ret, der var da også mænd til stede.
Så fik vi et (kort) oplæg om Lolland Kommunes værdier på børne- og skoleområdet. Det sørgede Bent Klarmark for (så fik man lissom set giraffen), han er leder af den skole, som vore børn går i og hvor der i alt går lige nu 1140 børn fordelt på 5 forskellige matrikler. Denne Lolland Kommunes politik har de ansatte en forpligtigelse til at realisere ligeligt på ALLE afdelinger, nogle små, andre større. Dette er grundlaget og det må vi på Fejø selvfølgelig indordne os under, ligesom det er indordnet under den i Danmark gældende lovgivning.
Så skulle vi i 4 grupper snakke værdier. Gruppearbejdet var velforberedt med stikord og eksempler og en lille mappe, der strukturerede stikordene for os.
Så var der plenum og det var vildt spændende at høre, hvad VI synes, det “vi” der består af forældrene og de ansatte på vel at mærke både Fejø Skole og Børnehus.
Ud i grupper igen, nu var det visioner, det handlede om. Også her var der et velstruktureret oplæg og igen spændende at høre sammendraget fra de andre grupper.
Ja, og at tænke sig. I pausen blev der kørt vogne ind med sandwich- og frugtfade, sodavand, te og kaffe og skåle med småkager.
Det hele sørger ledelsen - det vil sige Jonna Nielsen for Børnehuset og Richard Samuelsson for Fejø Skole - for at renskrive og sende tilbage i hovedet på os. Der vil blive et nyt møde . Der er kort sagt indledt en dialog, som handler om at udvikle Fejø Skole og Børnehus, således at vi også i fremtiden kan være trygge i forvisningen om at vi har disse to for øen så vigtige institutioner. Forældre og personale er med andre ord indbudt til at deltage i denne udviklingsproces.
Ja, ja, få nu bare armene ned, vil somme nok mene, det burde jo have været gjort for længst. Til dette har jeg kun eet at sige: Burde er rejst på ferie og nu er det et nyt nu. Et godt nu. Et lyttende nu. Et nu med en ledelse, der tager samarbejde alvorligt, således at det udmønter sig i praksis.
Mit hjerte synger.
Anne Moloney
Ovenstående er mit subjektive indtryk.
Jeg er borger på Fejø nu på 11. år og jeg har haft børn i Fejø Skole i 7 år og i Børnehuset i 4 år.
De næste 5 mdr. er jeg ansat som støttepæd. i Børnehuset, 10 timer ugentligt.