ASKØ KØBMANDSHANDEL åbner denne weekend
Vi synes jo stadig, at det er vældig flot, at så mange har købt andelsbeviser - tak for det. Nu vil vi gerne kvittere ved at sætte skub i åbningen af Købmandsbutikken, så det sker allerede i denne weekend fra fredag den 25. juni kl. 13. For at markere åbningen byder vi på et lille glas
lørdag den 26. juni kl. 13
Igen er både fastboende og sommerhusejere med til at bakke op om åbningen og mange giver et nap med. Nu er fx lagerrum og reoler til butikken blevet malet, vandvarmeren er repareret, der bliver gjort rent, klippet hæk, hentet varer, prismærket varer og meget mere i disse dage. Inger-Lise, som længe har arbejdet for at få købmand igen på Askø, glæder sig til at modtage de glade kunder i butikken. Bjarne Askens vil fortsat stå tidligt op, så vi kan nyde godt friskbagt brød og rundstykker.
BAKE-OFF
Når købmandsbutikken åbner vil bake-off skulle bestilles her i åbningstiden. Bestilt brød kan afhentes ved butikken næste morgen fra kl. 8.00
ÅBNINGSTIDER for Askø Købmandshandel
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
Lukket 13-18 13-18 13-18 13-20 13-18 11-15
Disse åbningstider er realistiske åbningstider med de mennesker, som vi er på nuværende tidspunkt til at dække faste vagter. Vi vil snart indkalde de mennesker, som allerede har tilbudt at tage vagttjanser i løbet af sommeren til et introduktionsmøde. Måske kan det betyde lidt længere åbningstid. Hvis nogen måtte synes, at åbningstiderne virker begrænsede, skal vi lige gøre opmærksom på, at der er flere andre opgaver, der skal løses hver dag. Der kan fx nævnes indkøb, disponering af varer, regnskab, rengøring, kontakt til myndigheder og meget mere.
ASKØ KØBMANDHANDEL SKAL BLIVE EN SUCCES
Vi håber alle vil støtte op om dette mål og glæder os til at se dig i butikken som handlende og måske giver du en hjælpende hånd en gang imellem?
Mange hilsner
Bestyrelsen – Andelsforeningen Askø Købmandshandel
25-06-2010 06:56:04 sagde
Anne Moloney
STORT TILLYKKE!! Hvor er det bare godt gået. Held og Lykke.
07-07-2010 21:50:20 sagde
Sanne
Hej alle Askø og Lilleø-beboere. Et rigtig godt initiativ i har taget. Det glæder os meget at vi igen kan komme til øen og nyde Bjarnes friskbagte rundstykker og alle i andre frivilliges medvirken til at få en butik op at stå, som alle der besøger øerne kan nyde godt af. Vi håber det lykkedes for jer. Hilsen Sanne og Kaj.
Tilføj kommentar