Jagt og fiskeri

Én af de helt store fordele ved at bo på Fejø er, at man er så tæt på naturen, som man næsten kan komme i Danmark. Man kan næppe kalde øen overbefolket! Jagt og fiskeri er nogle af mine store fritidsinteresser. Jeg elsker at komme ud i naturen og nyder roen og stilheden, når jeg sidder og fisker eller venter på det rette tidspunkt til at skyde et dyr.

Fejø har både en jagt- og fiskeriforening, hvor vi mødes og udveksler ideer og gode oplevelser. Naturligvis har vi også den årlige generalforsamling og efterfølgende festligt samvær, som absolut plejer at være endog særdeles hyggeligt.

fishing

Har man én gang prøvet havfiskeri, så er man som regel solgt – det gælder også for mig. Jeg elsker det og nyder de gange jeg endelig kommer af sted. Det er helt fantastisk: frihed, ro, natur og gerne fangst med hjem til aftensmaden. Så føler jeg virkelig, at jeg forkæler mig selv.

På Fejø har vi tradition for 3 store jagtselskaber i løbet af sæsonen. Derudover er det også mulighed for at komme med til arrangementer inde på fastlandet. At skyde et rådyr og efterfølgende nyde kødet derfra er topmålet af luksus for mig og slår klart Noma og andre Michelinstjerne restauranter med flere længder. Selv at skyde dyret og bagefter tilberede det, det er klasse!
Børnene er ved at være så store nu, at de også kan komme med ud og fiske – helst i put-and-take søer, så der er chance for, at de fanger noget, så indimellem tager vi også af sted hele familien en søndag formiddag.

Kommentera

E-postadressen publiceras inte. Obligatoriska fält är märkta *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>