Kan man løbe på en ø?

Når man som jeg har boet næsten hele mit liv det samme sted, vil jeg mene, at jeg kender de fleste kroge, stier og veje. Jeg har som barn løbet, gået, hinket og cyklet på alle de mange stier og veje. Som lidt ældre taget den på knallert og som voksen også bag rattet, så jo vejene kender jeg!

Alligevel må jeg indrømme, at jeg efter jeg er begyndt at løbe oplever øen på en helt ny måde. Selvom stederne er de samme, oplever man det på en anden måde, når man løber alene rundt herude. Når vi som familie går en tur, så kigger man på træer, sten og gran kogler, når man sidder i bilen er det som regel, fordi man er på vej et sted hen og man kigger ikke ud på samme måde – selvom jeg naturligvis følger med i trafikken! Men når jeg løber helt alene rundt, så mærker jeg duftene, bakkerne og årstidernes forandring på en helt ny måde. Jeg vil faktisk påstå, at jeg ser nye sider af den ø, som jeg troede jeg kendte ud og ind.

Fordelen ved at løbe et kendt sted er, at jeg altid kan løbe en alternativ vej og vide, hvor jeg ender og hvor lang den ca. er. Nogle vil mene, at det måske bliver ensformigt at løbe i det samme landskab hele tiden, men ikke for mig. Jeg nyder at opleve, hvordan landskabet forandrer sig i løbet af året og kan lidt på afstand følge med i livet rundt omkring på øen.

Kommentera

E-postadressen publiceras inte. Obligatoriska fält är märkta *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>