Internettet er kommet for at blive – især for os øboere

Møbler fra TrademaxNår man bor på en mindre ø, så kommer man ikke lige forbi forskellige butikker en lørdag formiddag og oser rundt. Slet ikke med to børn i husstanden! Er vi endelig i en lidt større by er det ofte legetøjsbutikker, børnetøjsbutikker og lignende, der bruges tid på.

Så for en inkarneret øboer som jeg, er internettet en genial opfindelse. Her har jeg alle verdens butikker inden for behagelig rækkevidde. Jeg er ikke bundet af åbningstider, men kan bestille, når det passer ind i min hverdag.

Vi har jo overtaget huset efter mine forældre og har derfor haft et stort ønske om og interesse i, at gøre huset til vores eget, så det både emmer af den historie, som det har og samtidig bærer præg af, at her bor en yngre, moderne børnefamilie.

Derfor har vi brugt meget tid på boligindretning. Især har vi brugt boligfirmaet Trademax.dk, der har møbler til både inde og ude. De har et kæmpe udvalg og til yderst fornuftige priser, så vi føler, at vi har fået rigtig meget for pengene.

Når man bor på en ø ved man, at de fleste firmaer ikke leverer helt hjem til os, men hvis man som os elsker at handle online, så løser man nemt dette. Vi har lavet en aftale med en god ven på fastlandet, hvortil vi får leveret de ting, vi bestiller online – især når det er større ting som møbler. De mindre ting får vi leveret i pakkeshoppen og kan hente, når vi alligevel er på fastlandet.

Færgemanden er en yderst fleksibel og venlig mand, så vi kan nemt få de lidt tungere ting med over uden problemer.

Liverpool – min klub!

Selvom man bor på en lille ø i Danmark kan man altså godt interesse sig for, hvad der sker ude i verden! Jeg er født og opvokset her og har i hele min barndom og ungdom brugt utallige timer nede på fodboldbanen – skudt det ene straffespark efter det andet i håbet om engang at blive professionel fodboldspiller. Den drøm har de fleste drenge vist mere eller mindre haft igennem deres barndom.

Jeg har altid elsket fodbold og som barn så jeg alle de kampe jeg kunne komme i nærheden af i fjernsynet. Især engelske kampe havde min store interesse og jeg har altid holdt med Liverpool – hvornår og hvorfor det netop blev dem kan jeg ikke huske, men det har været sådan ligeså længe jeg kan mindes.

liverpool

To gange har jeg haft fornøjelsen af at opleve dem ”live” på Anfield, sikke en oplevelse og hvilken fantastisk stemning. Jeg skal helt sikkert af sted igen og håber meget, at jeg kan lokke børn og kone med derover om nogle år.

Derudover har jeg også flere gange været i Parken og set landskampe. Fejø ligger jo ikke længere væk fra alting end at man kan komme til København på 2 timer, så det kan sagtens gå. Jeg elsker når nationalsangen begynder og det går et sus igennem hele stadion – sikke en fantastisk oplevelse.

Min egen søn spiller fodbold i Fejø IF, så selvom han endnu ikke er så gammel, kan vi stadig hygge os med en god fodboldkamp lørdag eller søndag eftermiddag i fjernsynet og få lidt ”mande-snak” omkring holdet, spillerne osv. Forhåbentlig bliver hans interesse for fodbold ligeså stor som min.

Hjem kære hjem

For os betyder hjemmet rigtig meget. Det er her vi bruger rigtig meget tid og derfor er det vigtigt for os, at vi har det godt og føler os hjemme her.

Vi har altid begge to interesseret os for, hvordan vores hjem skulle se ud. Vi har bestemt ikke altid været enige, men med kompromisset skønne magt har vi skabt et hjem, hvor vi begge føler, at vi hører hjemme. For os er det ikke vigtigt, at vi følger tidens trend og skifter farverne på puderne ud efter modens luner.

fejo

Det vigtigste for os er, at her er plads til alle. Her skal børnene kunne lege og være, uden at skulle tage hensyn til om tæpperne er ægte. Det skal bygges togbaner i stuen eller lægges puslespil til den store guldmedalje, hvis det er det, de føler for.

Men når det er sagt, så ønsker vi også at bo i et hjem, hvor vi voksne også føler os hjemme og hvor det ikke kun er børnene, der sætter dagsordenen. Derfor har vi blandt andet valgt møbler, det enten kan tørres over med en våd klud eller hvor betrækket kan vaskes, hvis man kommer til at spilde lidt.

Møblerne skal være praktiske, men derfor må de gerne samtidig være stilfulde og passe ind i helheden. Der hvor vi så i høj grad har valgt at være personlige i vores indretning er i valget af billeder, lamper, puder osv. Ting der ikke er nær så udsatte for beskidte børnefingre, men som i høj grad er med til at skabe et helhedsindtryk.